Weekenden bød på den første børnefødselsdag på den ene side af familien i .... ja, mange mange år. Den lille Andreas bhar været i familien i et helt år. Og han er blevet så stor og glad en lille dreng. Det er godt igen at have små børn i familien - det giver noget helt andet, når vi alle sammen er sammen. Jeg må indrømme at have været lidt spændt på at skulle med til børnefødselsdag. I mens vi har tumlet rundt med vores barnløshed har vi modsat så mange andre vi kender, været så heldige at der ikke rigtigt har været nogle små børn tæt på os. Derfor har vi ikke siddet til børnefødselsdage, hvor vi knapt har kunnet smile, eller været nødt til at melde afbud, for at passe på os selv. Der har været mennesker, der blev gravide, og det har været svært nok. Der kom små mennesker til i menighederne, og det gjorde ondt nok.
Jeg tænkte, at det ville være noget andet nu, hvor jeg jo er godkendt til adoption og står på venteliste, og det virkelig kun kan være et spørgsmål om ikke ret lang tid inden vi bliver forældre. Sådan har jeg oplevet det når vi har været sammen med gravide - der er vi nærmest på samme sted. Det var en hyggelig eftermiddag. Men for første gang i meget lang tid kunne jeg igen mærke den der følelse af at være lidt ved siden af det hele. Fordi hele fokus var på et barn. Og jeg ikke havde en at tage mig af. Og fordi det er en påmindelse om hvor længe det har været sådan at den lille Andreas nærmest-nevø nu er blevet et helt år, og jeg stadig ikke har nogen lille at holde.
Når han bli'r to har vi en nærmest-kusine/fætter med, det ved jeg. Men indtil må jeg åbenbart stadig finde mig at følges med Længsel og ind i mellem Ensomheden også...
Jeg forstår din store længsel, Anne, og nu er det snart din tur til at blive mor. Jeg synes også selv, det var været noget af det mest berigende i mit liv at få et barn. Min søn er 30 år nu, og han har til gengæld valgt næsten at melde sig ud af familien.
ReplyDeleteMen du får snart den store glæde at få et barn. Jeg håber, det bliver snart :-)
Vi er flere der håber der snart kommer en "næsten-fætter/kusine" til lille Andreas. Vi ved det er et spørgsmål om tid selv om længsel og ensomhed stadig følger med ind imellem. Og han er heldigvis dejlig den lille Andreas - vores allesammens allerførste lille pus i lang tid - ja faktisk siden Lasse var lille for 25 år siden. Det var en hyggelig eftermiddag og fødselaren ville frygtelig gerne gå tur med sin "næsten-tante" Anne fordi hun gider gå krumbøjet rundt om kaffebordet efter Holly-hund den halve eftermiddag:-) Så når det bli´r din tur er du i skarp træning og du bli´r en fantastisk lille mor.
ReplyDeleteKære Madame! Tak for din forståelse. Indimellem finder jeg det mærkeligt hvordan andre omkring mig meget nemmere accepterer min længsel end jeg selv gør. Det gør mig ondt at høre med din søn!
ReplyDeleteKære mor, det håber jeg, at jeg bliver. Det betyder meget for mig at du tror det!
Anne - dit lille barn får den bedste far og mor, man kan få, og snart bliver der meget at fejre. Og sådan vil det fortsætte resten af livet!
ReplyDeleteKære Anne!
ReplyDeleteJeg må tilslutte mig din mor, og Charlotte. Du bliver en vidunderlig mor, i bliver fantastiske forældre!
Jeg husker tydeligt de varme og omsorgsfulde breve der kom fra dig da vi var yngre. Din evne til at holde af og være veninde selvom du var næsten voksen og man selv var en ung teenager.
Den gave kan ingen tage fra dig og jeg glæder mig til at se en lille ny ovenpå kirken i Vejle :)