Længsel

Jeg har fået rigtig mange reaktioner på mit indlæg først i januar om Tomheden, Meningsløsheden og Ensomheden. Tak for det! Det er rart at vide, det jeg skriver, når jeg skriver "prosa" om hvordan jeg har og har haft det, resonerer hos andre.
Derfor vil jeg gerne dele noget om længsel:

"Hun var ikke én jeg lagde mærke til med det samme. Kender du det? Du møder én, men forestiller dig ikke du skal have mere med hende at gøre.
Det var hendes venner jeg søgte: Forventningen og Glæden. Hun var bare en del af deres gruppe. Men jeg lagde ikke mærke til hende, Længsel. Jeg var optaget af Forventning. Jeg brugte tid på Glæden. Vi tænkte, snakkede og gjorde os forestillinger.
Længsel holdt sig i baggrunden. Men som tiden gik var det som om Glæden blegnede og Forventning og jeg havde ikke mere at snakke om. Hun holdt op med at ringe, kom ikke mere på besøg.
Men Længsel holdt ved. Hun kom, hun blev. Stadig stille, for sådan er hun, men meget nærværende. Ind imellem nærgående.
Vi ses stadig. Jeg har lært hende at kende. Ved hvornår hun dukker op, i hvilke sammenhænge jeg skal holde en plads ved siden af mig til hende.
Jeg havde ikke forestillet mig det. Men sådan blev. Længsel og jeg blev venner."