Tålmodighed og forventning

Tålmodighed er en dyd. Men som jeg flere gange har sagt de sidste måneder, så utålmodighed det ikke,s elvom det er den jeg har dyrket mest :-) Men nu skal det være slut. Her kommer to funderinger over tålmodigheden og at vente:

- Måske er forskellen på hvorvidt det er muligt at være tålmodig eller utålmodig i en situation afhængig af hvorvidt jeg har tillid til udkommet af situationen eller ej?Hvis jeg ikke stoler på, at alt skal gå, er der ingen grund til at forvente noget godt vil ske, og det er nemmere selv at gøre hvad jeg kan, for at løse situationen. Men hvis jeg nu har tillid til at situationen løser sig på bedste måde når tid er, kan hvile i tillid til at det gode kommer til mig. Måske hænger tålmodighed sammen med tillid?

- Tålmodighed er en dyd, men hvad er en dyd egentlig? Ordbogen siger det er "indbegrebet af de bedste menneskelige egenskaber, især i moralsk henseende." Og at det er "et gode, som kan være en til gavn." Altså er tålmodighed noget, der gør mig godt og som er en hjælp. Og eftersom jeg gerne vil have det godt, må jeg opsøge det, der hjælper mig til det!

Derudover har jeg funderet over at det, jeg er så utålmodig efter skal ske (i øjeblikket - der kommer nok en gang hvor det er noget andet) meget pludseligt vil skifte. Fra at jeg én gang tager telefonen og til jeg lægger den på vil alle mine bekymringer over "hvornår" og min utålmodighed være ubegrundet - og væk. Og eftersom jeg ved dét sker, er der så grund til at gå og være så utålmodig og frustreret? Nej, det synes jeg ikke.

Så jeg vil ikke være utålmodig mere. "Kan du bare bestemme dig for det?" spurgte min vise mand. Nej, det kan jeg nok ikke. Utålmodighed er en følelse, og den kan jeg ikke bestemme over hvorvidt kommer eller ej. Men jeg kan bestemme hvad jeg gør ved den. Og fra nu af vil jeg så prøve at byde den velkommen, henvise den til en krog ved brændeovnen og håbe, den tør op i tillid til at det gode kommer helt af sig selv.