Det var det fineste lille hårbånd/bælte i helt
mørkeblå silke. "Det ville passe SÅ godt til den nye kjole" tænkte jeg og tog det med hen til kassen. At der ikke var noget prisskilt på, skulle selvfølgelig have fået mig til at stoppe op. Men nej. Jeg fortsatte ufortrødent op til kassen. "Det er ren silke", fortalte
butiksejeren, "så du skal bare skylle det op hvis du får noget på det." Okay tænkte jeg. Men nej, heller ikke nervøs ved at hun ligefrem understreger, at det er silke, får mig til at tænke to gange. "Det bli'r så 350 kroner." "
Hvad?!" røg det ud af mig. Og i et splitsekund oplevede jeg dilemmaet (som i virkeligheden ikke var et dilemma, mere et spørgsmål om at føle sig pinligt berørt og gerne ville undgå det): skal jeg betale overpris for kluden, eller indrømme at det dét har jeg ikke råd til? (Og hvorfor føltes det i det hele taget som en indrømmelse at skulle komme med?!) Jeg valgte det, der for min økonomi og
selvrespekt var den eneste udvej. Jeg sagde pænt at, nej tak, så skal jeg ikke have det.
Butiksindehaveren ca. 8 årige datter, der var på besøg på vejen hjem fra skole, kom hen og spurgte ganske ublut: "Hvorfor skal du ikke have det? Er det for dyrt?!" Det måtte jeg jo sige ja til, og gik så ud af butikken, og prøvede at lade være med at føle mig alt for tåbelig.
Nu ville jeg ønske jeg havde sagt til barnet at nej, det er sikkert ikke for dyrt, men jeg har ikke pengene til det. Og at det er okay. Det er ikke alting man gerne vil have, man skal have. Vi kan ikke få alting - og slet ikke på én gang. For som Margareta Melin har lært mig: "For meget af det gode er ikke længere godt."
Ja, det er de mærkeligste mekanismer, der går i gang, når man handler. Flot, at du ikke købte noget, der var for dyrt både i forhold til dine penge - men vist også i forhold til, hvad det egentlig var værd. Sådan en kommentar fra datteren kunne få mig til aldrig at sætte mine ben i den butik igen!
ReplyDeleteGodt du beherskede din købelyst. Det var da mange penge for en "klud". Mon ikke den kan laves billigere hjemme ved symaskinen? Og ja, det er ok ikke at have penge til at købe alt. Det bli´r man nemlig ikke lykkeligere af!!!
ReplyDeleteOg jeg glemte så at skrive MOR unden kommentaren ovenfor. Undskyld;-)
ReplyDeleteSikke en fin slutsætning: "For meget af det gode er ikke længere godt" - det er jo helt sandt.
ReplyDeleteBørn er utrolige til at komme med den slags lidt pinlige spørgsmål, der får os til at tænke os om en ekstra gang :-) Men det er den måde, de lærer om livet på. Jeg forstår dog fuldstændig dit valg og det pinlige i situationerne!
Kære kloge kvinder, tak for jeres støtte :-)
ReplyDeleteDet er nemlig nogle meget mærkelige mekanismer, der nogle gange dukker op i én når man har penge i hånden! Men jo, jeg skal nok også tage mod til mig inden jeg går derind igen!
Den kunne sikkert laves på en symaskine - men de projekter jeg har liggende til min har i forvejen ligget temmelig længe :-)
Margareta Melin er rigtig god. Hun skriver nogle smukke digte, prosa stykke og tanker. Du kan finde nogle af hendes bøger under "Med meget mere", Madame