Idag er vi kommet til D i ABC temaet. Mit D står for Dagbog. Jeg har altid en dagbog eller notesbog eller hvad man nu vil kalde det. Dem, der er blevet udfyldt har jeg i en kasse, som jeg for nyligt kiggede igennem: 39 er det blevet til ind til videre.)Den første dagbog jeg har blev dateret første gang d. 23. november 1990 og starter "Kære dagbog! I dag har jeg sovet god, men hvad nytter det, når man ligger og bliver vågen? (i et kvarter)" Allerede dengang havde jeg svært ved at komme op om morgenen - og det er netop noget af det sjove ved dagbøgerne: Jeg genkender mig selv i dem. Ser hvordan jeg har udviklet mig, mine
tanker og interesser, men også hvad, der hele tiden har været der. At skrive dagbog er en hjælp til at lære mig selv at kende.
Jeg skriver ikke slavisk om hvad, der er sket i løbet af en dag. Det har jeg gjort, men jeg holdt hurtigt op; Det var for kedeligt. Istedet er det om mine indtryk,
tanker og overvejelser. I øjeblikket er det meget om det gode, jeg oplever hver dag. Og om aoptionen. Mine dagbøger har været en enorm hjælp på vejen igennem og ud af depression og stress. Og i perioder er det bøgernes stilhed, der siger mest om livet. For der har også været perioder hvor jeg ikke har skrevet.
Men igennem bøgerne har jeg skrevet mig igennem mange ting: Mine folkeskole, efterskole og gymnasiet. Familien, venner og kærester. Tanker og spørgsmål om alt mellem himmel og jord.
Og jeg har hele tiden udviklet måden jeg skriver på. For eksempel starter jeg ikke længere med "Kære dagbog" (sikkert til nogens lettelse :-) ) Men jeg adresserer stadig til en anden. Men nu er det Gud, for det at skrive dagbog er blevet en måde at be' for mig. Nogle gange den måde, der fungerer allerbedst. Fordi jeg, når jeg skriver, ser mine egne tanker, men også aner Guds vejledning og ser hans svar.
Dagbogen er det første jeg pakker, når jeg tager nogle steder hen. Den skal med. Uden den, kan mine tanker blive formålsløse - jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af dem. Nogle gange tror jeg det ville være en tom notesbøg jeg ville tage med mig på en øde ø.
Har du lyst til at se andre bud på D kan du gøre det her.
(Øverste: den første dagbog, som jeg fik i fødselsdagsgave. Midterste: Min nuværende bog. Nederst: Kassen med alle 39 udfyldte bøger.)
Det var gribende at læse, Anne! Jeg har også skrevet dagbog i mange år - ja, helt fra jeg var 16 år. Og jeg bruger den på amme måde som dig, og den ligger altid i min taske :-)
ReplyDeleteSå flott innlegg om å skrive ned sine tanker i en dagbok. Det rører meg, hvordan du forteller om også de periodene det er ikke ble skrevet noe. Jeg skrev også dagbok fra jeg var ti år og i hele ungdomstida. Har de enda, men har ikke sett i dem på mange år. Dette inspirerte til kanskje å starte med det igjen. Ønsker deg en riktig god fredag.
ReplyDeletewow så flink du har vært som har fortsatt med å skrive dagbøker. De fleste har vel vært innom å skrevet litt, men så dabber det mer og andre interesser overtar. Da har jo et langt liv mellom permene.
ReplyDeleteFlot indlæg - sjovt, at du altid har skrevet dagbog. Ja, det er en nyttig måde til selverkendelse og selvindsigt. Jeg skriver altid meget på retræterne, noterer til dagligt i mine kalendere, som jeg gemmer og skriver nogenlunde regelmæssigt i min "åndelige dagbog", som er en samtale med Vorherre.
ReplyDeleteMange gange er jeg begyndt på at føre dagbog, men jeg har aldrig fortsat det. På en måde er blogging blevet min dagbog, men det selvfølgelig lidt på en anden måde. Det er ikke alt, man skriver på sin blog.
ReplyDeleteEt flott og åpenhjertet innlegg fra deg!
ReplyDeleteÅ skrive dagbok en en fin ting. Jeg skrev før og hadde en kasse full av dem, men så valgte jeg å brenne dem alle sammen og starte på nytt... for meg var det riktig. Men det har vært stunder da jeg har angret bittelitt og ønsket at jeg hadde tatt vare på noe av alt dte jeg skrev.
Jeg skrev dagbok før,og det var utrolig god terapi:) Spesielt i ungdomstida,når livet bestandig var vanskelig(føltes det ut som)! Dyktig du som har fortsatt:)
ReplyDeleteJeg har mange dagbøker på loftet. Nå har jeg sluttet å skrive dagbok. Og jeg håper noen brenner dem uten å lese dem når jeg dør.
ReplyDeleteDer står det mye rart! ;)
åhh altså hvor ville jeg øsnke at jeg havde gemt mine dagbøger.. også for at se og følge ens egen udvikling.. at skrive er som du siger en god måde at komme af med sine tanker på specielt hvis psyken gør lidt knuder
ReplyDeleteDagbok var et fint D-tema :) Jeg har skrevet dagbok en kort periode seklv, men det er mange år siden. Det er nok mange som bruker dagboken slik du beskriver det.
ReplyDeleteHilsen Margrethe
Så flott du skriver om å skrive dagbok. Skrev også da jeg var ung, men mine drømmer som jeg skrev mest om ville jeg ikke at andre skulle lese så de ble brent. Nå blir jo bloggingen min en form for dagbok, men ikke en dagbok der man skriver sine innerste tanker og private opplevelser. Flott heading du hadde på bloggen din forresten!
ReplyDeleteJeg likte veldig godt å skrive dagbøker før også - helt til jeg oppdaget at min lillesøster snikleste de. Da ble det stopp ja :P Jeg brente opp alle sammen slik at ingen andre skulle få tilgang til mine tanker og skriverier mer.
ReplyDeleteSyns det er en fin måte å gjøre det på. Kos deg med dagbøkene dine :)
Dagbok har vel først og fremst vært forbundet med unge jenter.
ReplyDeleteMen, sannelig i USA fikk jeg lese min mors onkels dagbog, fra dne gang uvandret. Tro meg når jeg sier det var spennende lesning.
Og hva gjør vi i dag? Vi blogger. Og hvem blogger mest? Kvinner så klart.
jeg er nærmest som et unntak å regne.
Flott D-innlegg.
Beklager sen kommentar og innlegg denne uken.
Det er her:
http://toraamusic.blogspot.com/
ps. Om du vil bli med på en liten tur i Frankrike, så bli med oss her:
http://toraa.blogspot.com/2009/10/vacation-report-11-crossing-half-of.html