E for England

Det er fredag igen. Der er gået en hel uge uden så meget som et ord eller et billede fra mig. Det beklager jeg. Jeg har været lidt ved siden af mig selv. Bl.a. på grund af det, der nu endelig har meldt sin ankomst som en forkølelse!

Men i dag er det E, det skal handle om i ABC

temaet. (På linket kan du også finde andres bud på E)

Mit E står for England. Landet, som ligger ved siden af Danmark, men som vi ikke længere tænker så meget på som naboer, som vi gjorde en gang vi var søfarerer. Første gang jeg besøgte Englang var i 10. klasse med min efterskole klasse. Det var vildt spændende - og mærkeligt at skulle bo i en fremmed familie helt alene og ikke helt forstå hvad de sagde, eller hvorfor de opførte sig som de gjorde ind i mellem. F.eks. husker jeg en samtale med manden i huset om at pigerne midt i november i primary school havde nederdel og små strømper på - og ikke strømpebukser eller bare bukser, som jeg var vant til at små piger havde på når temperaturen faldt. Jeg var i praktik i en primary school og det gjorde et vist indtryk at skulle have nederdel på i skolen, og at man gjorde mere ud af at være velklædt til daglig, end vi gør i Danmark. Selvom fruen i huset omgående skiftede til joggindragt når hun trådte ind af døren derhjemme.

Anden gang jeg var i England var fordi jeg skulle læse teologi. Jeg boede der i tre år. Ikke i London, men oppe mellem Manchester og Sheffield. I det smukkeste bakkede område med klipper, får og stendiger. Her blev jeg forelsket. Dels fordi jeg mødte min mand. Og dels fordi Derbyshire, som området vi læste i hedder, er blevet mit andet "hjem". Jeg føler mig hjemme deroppe. Jeg bliver glad af at lugte bakkeluften - som er så forskellig fra den havluft, jeg holder af herhjemme.

England er der, hvor halvdelen af min familie bor. Her har jeg svigerforældre, bedsteforældre, en svoger og svigerinde, fætre og kusiner derovre. Det er trælst at være så langt fra dem. Og det er dejligt at komme derover og være sammen med dem. I England havde Duncan og jeg vores første hjem sammen. Det var her vores første år som ægtefolk fandt sted.

England er landet, hvor forkælelserne gemmer sig. Fordi der er ting, jeg holder af i England, som ikke er de samme eller som ikke fås i Danmark, bliver det endnu mere særligt når vi er derovre. Der er god chokolade, fantastisk cheddarost. Der er masser af høje hæle, billige bøger, blomster og haver og de er eminente til at

lave desserter :-) Man kan altid finde en pub med god mad og en god øl. Her er smukke gamle, anglikanske kirker og katedraler og kirkelivet er anderledes rigt end det er herhjemme. Her er smukke landskaber med alt fra skove til bjerge. Og der er aldrig nogen, der synes det er underligt at man trænger til en pause for at få noget at drikke - især ikke hvis det er en kop te, man trænger til.

E står for England. Mit andet land. Måske jeg engang igen kommer til at bo der. Ellers fortsætter jeg med at nyde det på afstand.