Jeg drømte om mine børn i nat. Det sker af og til. De skifter udseende, men de er altid mine. I nat var de koreanske. Den mindste var omkring halvandet, den store omkring fire år. I nat fik jeg børnene af deres forældre, som senere kom og tog dem fra mig igen. Men da børnene blev syge, var det mig de kaldte efter, og derfor kom forældrene efter mig igen. De var dårlige og klynkede.... Da jeg vågnede kunne jeg stadig mærke fornemmelsen af den lille dreng i mine arme. Hans varme og vægt imod mig efterhånden som han faldt til ro...
Det er vældig mærkeligt at drømme på den måde. Det er bittersødt. På én gang er det så dejligt endelig at være mor. På den anden side er det så tomt når jeg vågner og opdager de er væk. Det er en underlig tom fornemmelse, som nogle gange kan vare til langt op ad dagen. Måske er det bare sådan når man venter sig? Måske er det bare længslen, der rører på sig, så man ved den findes? Måske er det en gave at kunne elske sine børn inden de findes og er hos én?
Billedet er Duncan med alle de papirer vi nu har afleveret til AC børnehjælp.
Hej min pige.
ReplyDeleteMåske drømmer du om dine børn fordi de er derude et sted og bare venter på at komme hjem til dig??? Vi ved jo at det "bare" er et spørgsmål om tid før drøm bli´r til virkelighed - og DET er en dejlig tanke;-)
Vi glæder os til de er her.
Knus
Hej Anne
ReplyDeletepuhaa jeg kender også drømmene alt for godt, og ligeledes følelsen når man vågner..
Anne dit barn er derude et sted, han/hun venter bare på at komme hjem, hjem til dig og Duncan.. Det er jeg helt sikker på