Jeg blev ringet op i dag af én, der ville fortælle mig om noget, jeg ikke vidste, jeg havde gjort. Vedkommende fortalte mig, hvordan noget jeg sagde for laang tid siden, kom til at gøre en forskel. Jeg blev meget rørt. Meget ydmyg. Meget glad. Rørt over betænksomheden i at fortælle mig, at jeg er del af mere end mig selv. Rørt fordi et andet menneske har oplevet noget godt finde sted. Rørt fordi Gud er så god.
Ydmyg fordi jeg nogle gange er utålmodig og vil kende mit formål NU, vil vide hvilken forskel jeg gør HER. Ydmyg fordi livet vi deler er så meget større, end jeg går og tror, når jeg bare tænker på mig.
Glad for opmærksomheden. Glad fordi jeg blev opmuntret i at være mig. Glad fordi det er sandt at Gud er levende i vores liv. Glad fordi det mindede mig om, hvor meget mit liv har ændret sig over de sidste halvandet -to år. Og hvor mange menneskers ord, kærtegn og hjælpende hænder har været en del af det. Tak....
det er nemlig den fedeste fornemmelse - når vi lige husker at fortælle hinanden, hvor meget det betyder, at den anden er der - vi tager så meget for givet - vil ikke tage dig for givet - men for en gave!
ReplyDeleteresten af tiden må vi ofte gå lidt i tågen og følge stien så godt vi kan...
Det er dejligt at få afvide når man har gjort en forskel..
ReplyDeleteDu gør tit en forskel for andre mennesker Anne, Du skal også huske at takke dig selv, for den forskel du gør for dig selv
Tak, Tine!
ReplyDeleteOg Sanne - det var en god pointe!