Efter tøjpolitiet kommer tankepolitiet

© DR

Men kunne selvfølgelig begynde med at forbyde spender bukser  eller hul i lommerne, men det ville betyde vi så skulle tale om det finansforslag, der blev fremsat i går, og da det er det vigtigste af alt, så går vi straks videre.

 Næ, det første, der skal forbydes, er at kalde Sverige for Forbuds-Sverige, det ligner ikke noget, når nu Danmark er blevet langt bedre til at forbyde alt og intet. Æres den, der æres bør.

Man burde også forbyde folketingsmedlemmer at foreslå forbud mod noget, som det efter grundloven er forbudt at forbyde. Men selvfølgelig kan man ikke forbyde politikerne at at forbyde klædedragter.

Selv om nogle af aktørerne i tøj-debatten bliver helt høje af deres egne forslag og lyder som om de er på stoffer, så skal opfordringen denne morgenstund være, at de må holde fast i tråden, stramme garnet og sætte turbo på tøj-lovgivningen.

Vi skal selvfølgelig have en hastelovgivning, der kan bringe nogle flere arbejdsløse i arbejdstøjet. Og et hurtigt forbud mod at en hel nation går i små sko kunne igen gøre Danmarks til et foregangsland. Folketinget bør også forbyde vendekåber i det offentlige rum, selv om det kan blive svært at finde en forslagsstiller.

Det kan også blive svært at finde et flertal for at forbyde ulve i fåreklæder.

Det giver sikkert samvittighedskvaler for nogle få folketingsmedlemmer, hvis de skal stemme for at forbyde Kejserens Nye Klæder eller Kærlighed Uden Strømper.
Her bør partierne stilles deres medlemmer frit, så de kan stemme efter deres overbevisning i det omfang, de kender den.

Selv om klæder skaber folk, kan nogle af folkestyrets folk lejlighedsvis være ganske uklædelige. Nok om det, det er skredet fra tøjet til tankerne, og tanken om et forbud mod at være uenig med regeringen, der er det egentlige interessante.

Den konservative leder Lene Espersen konstaterer, at der findes mennesker her i landet, der, der som hun siger, ikke deler værdier med os andre.

Os andre.

Derfor, siger hun, derfor skal fremtidens integration også være en værdimæssig integration.
Værdier kan ikke være stiltiende. De skal udtrykkes, ellers findes de ikke.

Efter tøjpolitiet kommer tankepolitiet. Værdimæssig integration. Det må i det mindste betyde, at vi på nogle områder skal være enige om noget. Det må i det mindste betyde, at vi på nogle områder skal mene det samme. Det måde betyde, at regeringens førstedame som en del af tøjpolitikken nu tilbyder en mental spændetrøje. Det må altså også betyde, at der er en slags forbud mod at mene noget, som ikke udgør den værdimæssige tilpasning, som ministeren efterlyser.

Hvis nu der skal holdes øje med, om den værdimæssige tilpasning udvikler sig tilfredsstillende, må man jo foretage en slags kontrol.

En eksamen. Man kunne også kalde det en sindelagskontrol. Hverken mere mindre.
Det er allerede er forbudt efter grundloven, tyngdeloven, janteloven og det konservative partiprogram, men nu kalder vi det altså ikke sindelagskontrol eller mental spændetrøje, vi tager trylleordet VÆRDIER, og hvem kan være imod værdier.

Naser Khader kalder det værdimæssig assimilering.
Den eksamen i assimilering bliver svær at bestå, selv om præmien er en skræddersyet meget dansk klaphat, mens dumperne får en narrehat og et sæt nyt rejsetøj.

Ja, det var igen ugen, hvor nogle af dem fik en på frakken af nogle af os. Ja, det var igen ugen, hvor Dansk Folkeparti fik en appelsin i turbanen.

Det var ugen, der vil blive husket for den erfarne partisplitters overtagelse af den konservative kostumetjeneste og den hurtige førsteopførelse af "Lus i den borgerlige skindpels", skrevet af den stadig ukendte Dan Mark Burka.

Klummen her er skrevet af journalist og cand.jur. Poul Smidt og blev sendt onsdag d. 26. august på P1. Du kan høre klummen her på Kanten.

Billedet er taget af DR.