Påskefornemmelser inde som ude

Det er fantastisk at have fået have. Den er ikke stor, bevares - men den er der! Og der er nok til at der er noget at gå og kradse i hele  tiden. Stor nok til at der er noget nyt at forundres og glædes over næsten hver dag. Bare det at kunne følge med: først kom vintergækkerne, så de små påskeliljer, så de større og perlehyacinterne. Nu er de små påskeliljer ved at takke af, men de store står smukt og pinseliljerne er sprang ud i går. Tulipanerne er godt på vej. Rosenbusken skyder godt, og hindbær buskene ser ud til at trives på deres nye plet. Og og og.... Indenfor er min nye lille spirebakke igang. Noget lykkes, andet knap så meget. Åh hvor er det skønt at se hvordan livet pibler frem. Man skal ingenting gøre - bare putte frø i lidt jord og vande lidt! 

Det mærkes i kroppen. Det er ikke alle, der er så heldige at leve et sted hvor naturen springer ud, når vi fejrer påske. Men jeg er taknemmelig for at være en af de heldige. Vi sang "Det er påske, alting springer ud...."i fredags. Jeg synes sidste vers er så stærkt. At vi kan lære at opstandelsen er virkelig og mulig af naturen: "Dét er håbet, og det gi'r os mod, og det gør at vi kan leve her med døden. Det er håbets puls der banker i vort blod, når vi synes, vi må segne under nøden. Og når Gud gi'r liv og gør det underfuldt af trods, bli'r det påske og opstandelse hos os!"