20/04/2009

Min egen erfaring

Duncan prædikede over teksten fra Johannes evangeliet hvor Thomas møder Jesus efter alle hans venner har mødt ham.  Vennerne fortæller hvordan de har mødt Jesus, har set hans hænder med sår og det hele og er sikre på at det er Jesus, som er blevet levende igen. Og Thomas svarer "Hvis jeg ikke selv ser det og rører ved ham, så tror jeg det ikke."Og så hører vi hvordan Jesus kommer igen da Thomas er der, og Thomas får lov til at se, høre og røre selv. 
Traditionelt bliver Thomas kaldt for "tvivleren" - og det er ikke altid som et positivt eksempel, men som én, der ikke blot kunne tro gennem andres fortælling om deres erfaring. Men som Duncan forklarede i søndags, så be'r Thomas faktisk ikke om andet, end at få lov til præcis det samme som alle de andre. Han vil også gerne have erfaringen. Han vil gerne selv opleve at det er sådan det er. 
Jeg har aldrig før tænkt over at Thomas' møde med Jesus ikke bare handler om en tvivl, som bliver ændret til tro, men at det faktisk meget smukt viser hvor stærkt det lægger Gud selv på sinde at vores tro på ham skal bygge på egne erfaringer om ham. Han kom til Thomas, så Thomas kunne få sin egen tro. Han ønsker at jeg skal have mine egne erfaringer - det er muligt at have egne, personlige erfaringer med Gud! 
Nogle gange er det en frihed ikke selv at skulle regne alt ud selv, men at kunne læne sig op ad andres overbevisning. Men når vi har brug for det, og siger det højt - så gør Gud også hvad han kan for at vi skal møde ham, så vi kan fortælle udfra vores egen tro.
Det gør mig glad, at Gud holder sådan af os! 

2 comments:

  1. Tak for det! Fortællingen om Thomas blev lige pludselig meget mere forståelig.
    Det har været en dejlig påske i år og jeg synes, at jeg har lært endnu mere om påskefortællingerne. Det er også en af de fantastiske ting ved bibelen - der er altid nyt og mere at erfare. Tak til Duncan.

    ReplyDelete
  2. Hej Anne.
    Lige da jeg så overskriften troede jeg du skulle til at fortælle om dine erfaringer med hjemmebagt nadverbrød;-)
    Men - jeg kunne godt forestille mig at Duncan fik tingene gjort nære og virkelige. Det kan han bare!!!
    Stort knus til jer begge.
    Mor.

    ReplyDelete

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...