Efterårets glæder

Først kan man måske ikke lige se det. Men i græsset ligger massevis af små, røde, friske æbler. De ligger der bare og ser smukke og indbydende ud. Jeg er ikke den eneste som synes det, for ind imellem finder man en lille snegl eller en orm, som også nyder at naturen bugner af høst. (Bare rolig - det er ikke de slemme snegle, de er bortgået)
Det eneste man skal gøre af at samle dem op. Det gjorde jeg så. Jeg havde undervurderet opgaven en smule. Æblerne er små, og så mange så der heller ikke ud til at være hverken i græsset eller på træet. Så da jeg tog den store, gamle vasketøjskurv tænkte jeg at det var da alt rigeligt. Der tog jeg så fejl. Er det ikk' skønt?! Så søndag eftermiddag stod jeg i tre timer og rensede æbler. 4 kg. ligger nu i småstykker i fryseren og venter på vinterens desserter. En masser venter på at jeg finder ud at hvad jeg skal med dem. Et par skal plantes og nogle skal bruges i julens dekorationer. Der er noget gevadigt befriende ved at gå ud og selv finde sin mad. Det minder mig om hvor gavmild Gud er!
I formiddags fik vi gæster, så fluks hev jeg fat i æblerne. Udsat for en tærtebund og noget marcipan kom de til at se sådan ud. Så tak, Gud, for de næsten skjulte glæder!