Den hemmelige ingrediens

For laang tid siden så jeg tegnefilmen "Kung Fu Panda". Hvis du ikke har set den i biografen, vil jeg anbefale dig at låne den på DVD, når den kommer der. Især hvis du føler dig lidt kluntet, håbløs eller bare har brug for et godt grin. "Kung Fu Panda" er i den grad en feel good film. Jack Black ligger stemme til pandaen, som brændende ønsker sig at være kung fu mester, men som hjælper hans far i en nudel butik. Og som hader det. Og som er overvægtig og klodset. Og som i det hele taget bare ikke er så heldig. Eller også er han a pro pos gårsdagens indlæg. Pandaen får sig rodet ud med de lokale kung fu mestre, som i bedste zen buddhistiske stil ikke altid giver lige meget mening i deres ophøjede visdom. Eller også gør de.

I hvert fald får pandaen en mulighed for at bevise, at han kan være kung fu mester. Til stor skændsel for dem, der faktisk har trænet hele deres liv for at blive mestre. Megen forvikling, hård træning og mange grin senere kommer det endelig opgør, som ikke er smukt, men meget sjovt.

Den store scene i filmen - for mig i hvert fald - er den med "den hemmelige ingrediens". Pandaens far, som er en and, har en nuddelsuppe med en hemmelig ingrediens. Alle elsker den, fordi, forklarer faren, så snart man tror, der er en hemmelighed bliver det meget mere spændende. Og hvad er hemmeligheden for pandaen - og alle os andre? Jo, det er somend at der ingen hemmelig ingrediens er. Hverken i suppen eller i os - men derfor kan vi jo godt være spændende og seje alligevel! Se den og le.