Vindens kraft

Der var engang en bonde, som ganske ofte i sine bønner til Vorherre beklagede sig over vejrets indvirken på sine afgrøder. Så var der for tørt i maj og juni og kornet voksede ikke som det skulle. Så var der for vådt når kornet skulle modnes. Snart sved solen og vinden kornet af, og snart lagde regnen og blæsten det ned, når aksene var tunge. Regnen kom for voldsomt, for lidt, for sent. Solen var for stærk, for fjern, for gemt bag skyerne. Vinden var bare i vejen. Det var for koldt, når han såede og for vådt, når han skulle høste. Aldrig var han rigtig tilfreds.
Til sidst blev det Vorherre for meget. Han blev simpelthen træt af altid at høre på bondens brok. (Ikke som en fortravlet forældre, der afviser sit barn fordi der vigtigere ting at tage sig til, men som en forældre der for 117 gang må forklare hvorfor man ikke kan spise vingummibamser med mælk til morgenmad.) Så Gud fortalte bonden,at til næste år måtte han selv bestemme, hvordan vejret skulle være over hans afgrøder. Han gjorde ham til herre over vejret for et år.
Bonden var glad. Endelig kunne han få det som han ville have det. Som han vidste det var bedst.
Så han gjorde vejret mildt i april og maj, så jorden var fugtig med varm og klar til at tage godt imod kornet. Han gav det mild regn og varme solskinsdage da det skulle gro til. Og han sørgede for at regnen ikke faldt for voldsomt, da kornet var ved at være modent. Han glædede sig over hvor meget aksene voksede, da han i juli og august sendte ekstra meget sol over markerne. Lige indtil han en morgen før høsten kom ud til hans mark og så, hvordan alt kornet havde lagt sig ned langs jorden.
Da vendte han sig igen til Vorherre og klagede sig "Hvad nu?! Hvad er der gået galt? Hvorfor ligger min korn ned - det har fået alt det bedste i år?!" Og Vorherre måtte forklare bonden: "Det er rigtigt dit korn har fået det bedste af regnen og det fineste af solen. Men du har glemt noget vigtigt. Du glemte vinden og blæsten. Forstår du, selvom regnen og solen får kornet til at vokse, så er det vinden, som gør stråene stærke. Det er i blæsten, der jager over marken, der lærer dit korn at stå op og bære dets egen vægt. Uden vinden og blæsten bliver dit korn tungt og flot - men uden vinden får du ikke glæden af det. Det er kun med vejrets skiften kornet bliver som korn skal være."