Anmeldelse: Musik

Jeg var så heldig at være med til en koncert i tirsdags, som fejrede udgivelsen af en ny CD. Det var gruppen Zenobia, som lige har sendt deres debut CD "Midnat" på gaden. Zenobia er en trio som spiller dansk folkemusik blandet med noget rock og noget tango. Det er helt vildt godt! Glad, stærk og levende musik. Klaver, sang, harmonika, en enkelt gæste bas, en violin og et flygelhorn.

Egentlig ville jeg have uploaded en lydprøve - men det kan jeg ikke finde ud af. Det er vist ikke det rigtige format til blogger. Så istedet vil jeg anbefale at du slår et smut forbi deres hjemmeside http://www.zenobia.nu/ og lytter til "Sensommervisen".

Hvis du hører til dem, der er lidt skeptisk overfor folkemusik (eller bare ikke ved hvad det egentlig er) så er du på mit hold. Jeg har altid syntes det måtte være noget med gamle harmonikaklubber og ældre mennesker. Men efter koncerten igår aftes er jeg blevet "omvendt". Nu kan jeg synge med på Jens Vejmand, Midsommervisen og jeg kan synge Sensommervisen med tangorytmer! Der er en hel anden dimension i sangene, end jeg før har set: Der er en længsel efter frihed og efter menneskelighed så det batter. For slet ikke at snakke om hvor spændende det faktisk er at musikken er så levende som den er. (sidebemærkning: når nogen i frikirkerne idag snakker om at finde tilbage til kristendommens rødder i det land man nu er i, så skulle vi i Danmark have fat i de gamle viser og sange!)

Om min yndlings sang på CD'en er Man binder os på mund og hånd (igen tango) eller om det er Sensommervisen eller Julies sprog - det kan jeg ikke bestemme mig til. Og jeg behøver heldigvis heller ikke. Jeg kan bare sætte den på repeat!