På en bænk ved nådens hav

På en retræte i Sverige i november "mødte" jeg en salme, som jeg synes er meget smuk. Den ligger- tror jeg nok - til grund for Martin Lønnebos bøn til stilhedsperlen. I hvert fald synes jeg den er meget fin her i julen, hvor vi øver os i at ligne Jesus også som barn: Båret af Maria.

I Guds tavshed må jeg være,

ordløs, stille, uden krav.

Klare vidder, åbne dage:

på en strand ved nådens hav.

I Guds kærlighed vil jeg hvile,

vide mig ønsket, elsket, set.

Jeg øver mig i barnets tillid,

prøver højden og dybden og bredden.

I Guds Ånd kan jeg ånde:

bøn gi’r liv hvor død er svar.

Øjeblikkets nærhed rummer

alt som bli’r og er og var.

Ved Guds hjerte er jeg båret,

indesluttet i hans favn.

Medens hemmeligheden uddybes

hvisker Faderen mit navn.

J. Johnson 1984