Hvad kan man forvente af en forælder?

Hver torsdag morgen mødes jeg med Sandra til konfirmationsundervisning. Det er første gang jeg har en konfirmand, og det er første gang Sandra går til konfirmationsundervisning. Og vi hygger os med det. Meningen er selvfølgelig først og fremmest den at Sandra skal lære en masse tingom Gud, sig selv og kirken fordi hun skal overhøres (altså konfirmeres) i foråret. Men faktisk går jeg fra de fleste torsdag morgener og er blevet mindet om et eller andet, eller med en ny opdagelse. Det er godt at være to om at sætte ord på tingene. Idag handlede det om at vi er Guds børn og at Gud er vores far. Vi snakkede om hvad man kan forvente af en forælder? Vi blev enige om at børn skal kunne forvente af deres forælder/re at de: er kærlige, har omsorg for deres barn og at de bakker deres barn op og hjælper det hvis det har brug for hjælp. Vi blev også enige om at et barn kan forvente at en forælder sætter grænser og ikke givet barnet ret i alting. Så en forælder må altså godt skælde ud og være "dum". Forældres opgave er at lære deres barn at kunne klare sig selv. De skal sørge for at barnet lære at gå, cykle, skøjte, snakke. At barnet ved hvordan man sidder ved et bor eller omgås andre mennesker. Komikken er tydelig hvis man tænker sig en 63 årig, hvis 87 årige forældre stadig tørrede om munden og mindede om at futtoget kører stærkt.
Og alt det er selvfølgelig godt at snakke om fordi vi alle sammen har forældre. Og fordi man som konfirmand skal til for alvor at finde sin egen rolle i forholdet til forældrene. Men det er også en god snak, fordi meget af det samme jo gælder i vores forhold til Gud. Ham kan vi også have forventninger til. Han elsker os, han har omsorg for os. Han bakker os op og vil os det bedste. Og derfor har han også sat grænser for os. Han giver os ikke ret i alting. Vi kan ikke få vores vilje med alt i livet, for det er ikke sikkert det er det bedste for os. Gud kan vi have forventninger til. Men hvor vores mor og far ind imellem gør noget forkert og ikke slår til selvom de vil det så godt, så tror jeg Gud har styr på det hele.
På søndag skal vi i Vejle synge: Foran mig er en vej jeg ikke kender" Den ender med det smukkeste omkvæd: "Men ét jeg ved; mit liv er i Guds hænder. Og Gud er evig kærlighed." Sådan en far er ikke så tosset at have!