Astrid Lindgren

Jeg kørte i tog igår kl. 13.00. Så da jeg stod af toget kl. 14.08 og straks derefter blev stoppet på gaden af en journalist kom jeg vil at virke dybt uvidende... hun kiggede også lidt opgivende på mig. Der kan ske så meget mens man lige et øjeblik bliver hægtet af det pulveriserende liv (Det er skrevet med vilje...). Jeg var på vej til Esbjerg, som jo er en udemærket by, fordi der var foredrag i Vor Frelser Kirke med Werner Fischer-Nielsen om Astrid Lingren. Titlen var "Emil, Pippi og Jesus". Jeg har før hørt Werner fortælle - han er bare god. Og Astrid Lindgren, ja, hun var min første yndlingsforfatter. Og så skal jeg holde foredrag den dag det ville have været hendes 100 års fødselsdag. Hun er et herligt menneske. Selvom hun overhovedet ikke var sprudlende og lystig i sit voksne liv. Det var ikke nemt at være den voksne Astrid - af så mange forskelige grunde.



Alligevel - eller måske netop derfor - er hun et menneske, som har skrevet både smukt, stærkt og fornuftigt om at være barn, og børnenes verden. Her er et par citater som jeg har glædet mig over:
"Nej, jeg tror oprigtig talt ikke på Gud. Men havde min far levet, havde jeg aldrig vovet at sig det, for det havde gjort ham så ked af det. Det er måske også skammeligt af mig at fornægte Gud i betragtning af, at jeg så ofte takker ham og beder til ham, når jeg er fortvivlet." (I Expressen d. 6. december, 1970)

"Da jeg var ung, troede jeg, at jeg skulle se hele verden og læse alle bøger, der er til. Opleve alting. Nu kan jeg græmme mig, når jeg tænker: "Måske kommer der en allerhelvedes god film, når jeg ligger og er dod, og så kan jeg ikke se den." Det hjælper ikke at tænke: Jeg har i hvert fald levet et langt liv og oplevet meget. Sådan siger mange, men jeg synes ikke, det hjælper.
Det er ligesom at stå under Niagaravandfaldet med en lille øldåse i hånden og prøve at opfange vandet. Så lidt får man med." (I Expressen d. 23. maj, 1976)

"Det er ikke let at være barn, læste jeg for nylig i en avis, og jeg blev højst forbløffet, for det er jo ikke hver dag, man læser noget i aviserne, som virkelig er sandt. Det er en revolutionær, der taler. Det er ikke let at være barn, nej! Det er svært, meget svært. Hvad indebærer det da - at være barn? Det indebærer, at man skal gå i seng, stå op, klæde sig på, spise, børste tænder og pudse næse, når det passer de voksne, ikke når det passer en selv. (...)Det indebærer endvidere, at man uden at beklage sig må høre på de mest personlige kommentarer fra enhver voksens side, hvad angår ens udseende, helbredstilstand, påklædning og fremtidsudsigter. Jeg har ofte spekuleret på, hvad der ville ske, hvis man begyndte at bekandle de voksne på samme måde." ( fra et læser brev, 1939)