Metodistkirken er som bekendt en meget lille kirke - i Danmark. På verdensplan er vi en kirke med ca. 17 millioner medlemmer. En anelse større end folkekirken. Men som medlem af en minoritetskirke - for det er jo det vi er her hjemme - er jeg vant til at skulle forklare ( til tider nærmest forsvare) hvad metodistkirken er. Og hvad forskellen på os og de "kristne" (altså folkekirken) er. Det er helt sikkert en oplevelse du kan nikke genkendende til hvis du også er medlem af kirken, eller bare kommer i den til f.eks. gospelkor. Måske har du også mærket på dig selv at det faktisk kan være trættende at skulle forklare, at vi ikke er en sekt og hvad vi egentlig tror på.
Når jeg er med til at holde information om metodistkirken i Vejle, så plejer jeg at fortælle at kendte folk som Hillary Clinton, George Bush og Nelson Mandela er metodister. Fordi det er med til at give fornemmelsen af hvor stor metodistkirken faktisk er. Men de er alle sammen meget ældre end mig. Det er mennesker som jeg ikke rigtig selv "kender" eller kan relaterer til.
Nu har jeg så opdaget et menneske som jeg føler jeg "kender", og som jeg sørme er i den samme kirke som! Beyonce Giselle Knowles er medlem af United Methodist Church. Er vokset op i St., Johns Downtown, Houston, Texas, og har sunget i deres kirkekor (garanteret gospel ligesom jeg gør). Og hun gi'r staidg regelmæssigt bidrag til sin kirke, f.eks. i forbindelse med orkanen Katrina. Se, Beyonce kan jeg relatere til - hun er på min alder og jeg har sunget, løbet, danset til hendes sange.
I for sig er det en mærkelig reaktion at have - men det gør alligevel noget ved mindreværdskomplekset at opleve hvor stor min kirke faktisk er. Kald mig bare overfladisk - men næste gang Destiny's Child med Survivor bliver spillet vil jeg skråle endnu højere med:
" I'm not gon compromise my Christianity. You know I'm not gon diss you on the internet, Cause my mama taught me better than that. I'm a survivor, I'm not gon give up, I'm not gon stop, I'm gon work harder, I'm a survivor, I'm gonna make it, I will survive, Keep on survivin'"
Ja, men så kan du jo slette George Busch, når du fortæller om kendte metodister - han er efter min mening ikke så god en repræsentant og jeg ville ikke bruge ham som reklame :-)
ReplyDeletetø hø - jeg er ikke rigtig til det der pop, men hun passer meget godt ind i det der mavedansertema, vi lige fik introduceret i lørdags, hva? Bare keep on looking for methodist celebs!
ReplyDeleteKære Anne
ReplyDeleteHer er den ultimatime celeb med metodistdiske rødder. Supermand!
http://www.adherents.com. Webstedet har information om uendelige mængder af kendte folks religiøse tilhørsforhold. Der er læsning til mange timer.
Ole