23/03/2012

I det mindste har jeg mine venner

"At least I've got my friends" er der en pop-sang, der lyder i radioen i øjeblikket. Jeg har ikke lige lyttet til resten af teksten, men det omkvæd har jeg fanget: "I det mindste har jeg mine venner." Venner er guld værd! Jeg har venskaber, som jeg ved, er værd at investere i - som det er vigtigt for min livskvalitet at sørge for er levende. Det lyder måske lidt højtideligt, men det er sådan jeg har det. Ligesom man må gøre en indsats for at ens ægteskab er godt at være i, så må man også nære et venskab. 

Måske er jeg særligt opmærksom på det for tiden, fordi jeg ved, jeg ikke har puttet ret meget i ret mange venskaber de sidste år med sygdom.


I går fik jeg lov til at sørge for en dag ud af huset for en veninde. Det blev en rigtig dejlig dag - selvom hun var halvsløj holdt vi skovtur på en bænk ved siden af en lille bæk. Solen spillede i vandet, himlen var blå og inde bag et hegn gik nogle rådyr og græssede. Nogle ænder rappede rundt, en spætte kom flyvende og satte sig i træet bagved os. En gærdesmutte løb op og ned. Det var forår! (Og hvor er det skønt at mærke igen) Der var kaffe, the, scottish short bread, hot cross buns og tunesiske kaffebrød i kurven.

Og det bedste af det hele var, at der var masser af snak imellem os: Der var hjerter, der skulle befries for små byrder; overvejelser, som havde brug for den andens ind-spark; grin, der skulle deles og gøre større ved det.

Som vi sad der, gik det igen op for mig, hvor vigtigt det er for os, at vi deler ting med hinanden. Ikke alene bekræfter det venskabet, det gør også den, der går med en tanke, en frygt, en overvejelse mindre alene. Når en anden kender til det, står jeg ikke alene. Når vi fortæller én, vi stoler på, om vores skam, vores bekymringer og vores kvaler bliver det tunge mindre svært. Nogle gange er det eneste, der skal til for at bryde skam, at et andet menneske hører det, og kan fortælle, at jeg ikke er alene om at have det sådan. At turde være sårbar overfor en anden giver liv og styrke. Og når vi fortæller en anden, om vores glæder, vores stolthed, det, vi lykkes med, så bliver det endnu større: fordi jeg får lov til at sige det højt, og fordi du også kan få del i glæden.

Mødet med en god ven på den måde er i den grad opløftende. Præcis som forårssolen giver det energi og lyst til tilværelsen, gør en vens nærvær også.

Eller hvad synes du?

9 comments:

  1. Hvor har du ret. Dit indlæg husker mig på, at der er en kær ven, jeg har forsømt alt for længe!

    Randi

    ReplyDelete
  2. Fint indlæg Anne. Jeg fik så mange tanker. Dem vil jeg tænke nu i al ensomhed, mens jeg længes efter mine gode venner og planlægger, hvornår vi skal ses igen.

    Tak. Knus. Og god weekend.

    ReplyDelete
  3. Hvor er det bare rigtigt. Husker pludselig at jeg har en telefonsamtale der venter:)

    ReplyDelete
  4. Du har ret Anne! Venner er noget af det bedste der findes! Uden tvivl!

    ReplyDelete
  5. Venskab er så utroligt vigtigt - det er oase i hverdagen!

    ReplyDelete
  6. Super godt indlæg :)

    Hilsen

    Vibeke
    iPhone reparation
    http://iphonereparationer.dk/

    ReplyDelete
  7. Hej Anne.
    Håber alt er vel... Vil bare sende dig en tanke fordi jeg synes det er lang tid siden jeg har set dig i blog-land.
    Mvh. Maria

    ReplyDelete
  8. Kære pandekagemor!
    Tak for beskeden :-) Jeg har det godt, men har dels afsluttet jobprøvning, holdt ferie og taget beslutninger om min umiddelbare fremtid - altsammen med til at bloggen forsvandt ud af billedet.
    Din besked er med til at skubbe mig tilbage på skærmen :-)

    ReplyDelete
  9. :)Det glæder mig og velkommen tilbage!

    ReplyDelete

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...