Vi har plads

Engelske carols hører advent og jul til herhjemme. Så i går morges satte Duncan for første gang i år en CD på med "O come, o come, Emmanuel" "The holly and the ivy", "Away in a manger" og mange flere.

Samuel blev helt stille og spurgte så sin far: "Hvorfor synger de?" Duncan fortalte, hvordan det, at Jesus blev født, gør mennesker glade, så de er nødt til at synge. Og så fik Samuel historien om, hvordan Maria og Josef måtte sove i noget, der minder om en garage, fordi der ikke var plads andre steder.

Samuel pege på gæsteværelset og sagde: "Vi har plads."

Og det har vi jo. Maria og Josef kunne da godt være på vores gæsteværelse.
At have et lille barn i huset som for første gang tænker, spørger og tager del i fejringen af julen gør, at jeg oplever mange ting igen. Samuels umiddelbare respons får mig til at tænke; giver jeg Jesus den plads han har brug for hos mig? Gør vi plads i vores familie, i vores hjem så de, der har brug for det, kan nyde godt af det, vi har men ikke selv bruger?

Og hvordan støtter jeg mit barn i at vise umiddelbar omsorg for andre på en måde, så han ikke giver mere end han har?

"Det andet lys blev tændt i Betlehem, 
Guds søn sted ned fra Himlens høje
og delte jorden med os som sit hjem
med al dens fryd og al dens møje."
(2. vers af Johannes Johansens salme "Det første lys er Ordet, talt af Gud.)