Udfordrende genbrug

Jeg ved godt de fleste er begyndt at gøre klar til advent. Det kommer også her. Ligenu er det bare noget helt, helt andet jeg går og spekulerer over. 

Vi har i flere år sat glas og papir til side. Det gør de fleste. Da vi for år tilbage flyttede til Vejle, lærte vi, at man her i kommunen også sorterer almindeligt affald i en sort og en grøn pose: det, der kan kompostere og det, der ikke kan. Også rimelig nemt, hvis man er vant til en kompostbunke, eller kan lide tanken om, at det, der kan puttes tilbage i jorden, bliver det. Derudover har man i Vejle et temmelig detaljeret affaldssystem på lossepladsen. Man kan, hvis man vil, virkelig gå til den, når det kommer til at genbruge. 

Det betød at vi begyndte også at sorterer dåser og metal fra. Altså ud over spraydåser, ituslået glas og hvad der ellers kan være, af særlige emner. 

Men for et stykke tid blev vi så enige om, at der da måtte være noget af al den plastik, vi bruger i dagligdagen, som også kan genbruges og derfor ikke skal smides i den almindelige skraldespand? Jo tak! Jeg siger dig, når man først bevæger sig derud, er der godt nok meget, som ikke skal i skraldespanden. Ble-poserne, emballagen fra nødder, hostepastiller og flødeost for ikke at nævne kød-bakker og indpakning til legetøj og beholdere til vitaminpiller og opvaskemiddel. Det hober sig op, og betyder at turen til lossepladsen er blevet noget mere jævnlig end ellers. 

Jeg brokker mig ikke - det er jo mig selv og min samvittighed, der har fundet på det. Og det er som end godt nok. Det gør mig godt at vide, jeg gør, hvad jeg kan for at minimere vores affald. Også selvom plastik ikke er så rent et genbrugsmateriale som eks. papir; plastik bliver en smule ringere i kvalitet for hver gang det bruges, for til sidst at være en ubrugelig gift-masse. Det bedste ville sådan set være at undgå det helt. 

Den virkelig udfordring ved hele "re-use, re-duce, re-cycle" (brug det igen, brug mindre og brug genbrug) tankegangen er, at jeg finder, jeg bliver mere og mere opmærksom på, hvor der ikke genbruges. Og den opmærksomhed er ikke altid behagelig; jeg har lyst til at gøre folk opmærksomme på deres spild: "Ku' vi ikke lige bruge det sidste af det brød?", "Ved du, at den dåse kunne genbruges?", "Har du set, der er et genbrugstegn på denne her beholder?". Jeg er i farezonen for at blive en bedre-vidende-do-good'er, der forarges og irriteres over andres vaner.

Jeg tænker, at det er en af de store udfordringer ved enhver livsstils ændring: ikke at blive bedrevidende og prædike omvendelse til sine omgivelser konstant. Som når nogen er blevet ikke-ryger og pludselig angriber andre rygere, eller én har fundet lykken ved ikke at spise brød eller ved at sende børnene til en bestemt behandler for børneeksem. Der er ikke noget værre end at få at vide, man burde have dårlig samvittighed eller kunne gøre det bedre af en anden. Og slet ikke, hvis den anden virker som om, de totalt har deres på det tørre.

Jeg har ikke mit på det tørre. Jeg er ikke miljø-aktivist eller helgen på området. Jeg har lige købt to bakker jordbær - ikke just den slags forbrug, der presser butikskæder til at sælge frugt, der passer til årstiden. Jeg kunne gøre meget mere ved mit forbrug, hvis jeg virkelig gav mig til at tænke vores tøj-køb igennem f.eks. Men men... jeg synes, det er vigtigt, at vi er opmærksomme på små ting som vores personlige affald. *Suk* Hvordan tøjler I tungen, når andres vaner irriterer jer? (Eller er det slet ikke en situation, der opstår for dig? Og hvis ikke - hvordan gør du det?)