Noget af det bedste er at se mennesker, der trives i hinandens selskab, synes jeg. Både i bybilledet og på billeder. At se et par veninder, der griner og hygger sig, eller nogle børn, der leger og glemmer sig selv. Møder mellem mennesker i det hele taget er dejlige. Altså "møde" forstået som når to mennesker ser hinanden og giver plads til den anden - ikke "møde" med en dagsorden.
Den sidste uge har vores lille familie været sammen med en anden familie, hvis selskab vi i den grad trives i alle mand. Voksne og børn nyder at snakke, lege og være sammen på kryds og tværs. Det er et privilegie at kende sådan nogle venner. Og det er noget, jeg er utroligt glad for at kunne give Samuel,. Jeg selv kan huske, hvor godt det var at være sammen med mine forældres gode venner som barn. Det er trygt at færdes med voksne, som ens forældre har tillid til.
Og så er det en glæde at se mennesker man holder af ansigt til ansigt flere dage i træk!
Samuel forsøger at give sin helt Thilde polkagris med tutti-frutti smag. Thilde gjorde sig meget umage for at være den store og overberænde! |
Mændende fik en dag til at vandre, og her kigger de på kort. Hvad vi fik lov til? At shoppe og drikke kaffe! |
Feriestedet vi var på ejes af den svenske metodistkirke, og hver morgen holdt Carsten andagt med Bæver - en værre drillepind, som Anna og Thilde var vældigt betagede af. |
Lykken er at efterligne og undersøge noget med de "store". |
Det er nemlig en dyrebar gave at have sådanne familie venner i sit liv.
ReplyDeleteLyder som en skøn ferie!
ReplyDeleteGode venner er uundværlige! Godt I har en hel familie af slagsen.
ReplyDeleteDejlige, dejlige stemningsbilleder :-)
ReplyDeleteKH Charlotte