Jeg vil ikke dø fra et ulevet liv

Der findes ord, der kan varme, inspirere og forvandle. Ord, der kan støtte, opmuntre og udfordre. Ord, kan beskrive og bringe til live. De kan lyse på noget, vi aner, men ikke selv kan få fat på. 

Derfor samler jeg på dem. Både i form af citater, ordsprog, digte og bønner. Jeg har fået det, der står her under af en kær veninde, som jeg lærte at kende i England. Digtet her er skrevet af Dawna Markova, som leder retræter og arbejder med åndelig udvikling. Dawna Markova har også skrevet en bog med samme titel som hendes digt "I will not die an unlived life" (="Jeg vil ikke dø fra et ulevet liv"). Bogen handler om hendes egen rejse og forståelse af hvordan det indre liv åbner os for livet omkring os. Den kan anbefales. Jeg tror dog ikke, den findes på dansk. Digtet kommer her:

"I will not die an unlived life.

I will not live in fear 

of falling or catching fire

I choose to inhabit my days, 

to allow my living to open me 

to make me less afraid, 

more accessible; 

to loosen my heart 

until it becomes a wing, 

a torch, a promise. 

I choose to risk

my significance, 

to live so that which comes to me as seed

goes on to the next as blossom, 

and that which came as blossom, 

goes on as fruit."

(Dawna Markova)

Jeg tænker generelt meget over livet, hvordan vi lever det sammen, og hvordan jeg gerne vil leve mit. Men særligt i denne her tid. Dawna Markovas ord formulerer smukt, noget af det, jeg selv tænker for øjeblikket. Hvis mit liv kunne gøre mig mere åben og tilgængelig for Gud og mine medmennesker, og jeg virkelig kunne bebo de dage, der er mine; hvis jeg kan turde sætte min egen betydning på spil, og ikke lade mig stoppe af frygt for "hvad-nu-hvis"; hvis mit hjerte kunne blive en vinge, og et lille frø jeg får, kan blive til blomst for en anden; så vil jeg være mere end godt tilfreds! Jeg vil ikke dø fra et ulevet liv. 

Hvilket liv drømmer du om?