Undersøgelser viser, at for at hjælpe mennesker ud af fattigdom er det alt afgørende at tage sig af kvinderne:
- Når en mor har 100 kr., investerer hun 90 kr. i familien. Far bruger kun 40 kr. ud af 100 kr. på familien.
- 83 mia. kr. vil produktiviteten i verden kunne forøges med om året hvis ikke mødre og nyfødte døde.
- 13,4 mio. børn i Sydasien ville slippe for at være underernærede, hvis kvinderne bestemte lige så meget som mændende.
- 1/5 vil udbyttet af landbruget i Burkina Faso kunne øges med, hvis kvinder havde adgang til gødning og andre landbrugsredskaber.
- Et barns overlevelseschancer stiger med 20% i Brasilien, hvis indkomsten er i morens hænder i stedet for farens.
- Børn vokser ca. 17% mere, når mor styrer økonomien i stedet for far.
- Og så er det slet ikke opgjort nogen steder, hvilken betydning det har for familier, hvor mor dør i forbindelse med en fødsel. Er der en ældre datter bliver hun ofte taget ud af skolen for at overtage moderens rolle.
(Kilde Røde Kors Magasinet april 2011)
Tankevækkende!! Tak for info.
ReplyDeleteTankevækkende Anne, der er sandsynligvis meget stor forskel på indsatsen overfor familien alt afhængig af om det er mor eller far der har ansvaret, derfor er det også bekymrende at kvinders status i nogle lande er så lav og nærmest fornedrende.
ReplyDeleteI kærlige tanker, god første Maj.
Meget tankevækkende. Var det her i huset ville det være lige omvendt...
ReplyDeleteMen der er så mange lande, hvor kvinders og pigers status er alt for dårlig sammenlignet med mænds. Jeg håber det vil blive bedre.
Klem
Det er voldsomt tankevækkende, ja. Og meget handler selvfølgelig om kulturen i de enkelte lande. Men faktisk er et af Fns 2015 mål netop at nedbringe dødeligheden i forbindelse med fødsler, og det er et af de mål, man/de/vi er længst fra at nå. Så det er altså også verdenssamfundet, der ikke er så gode til at sætte kvinders vilkår på dagsordenen. Måske fordi, det er svært at vise konkrete fremskridt. Så er det jo heldigvis godt, at der findes organisationer som Røde Kors, der råber op!
ReplyDelete