For nogle år siden cyklede jeg til kirken påskemorgen for at holde gudstjeneste. Jeg cyklede samtidig med at byens klokker begyndte at ringe 3 kvarter før gudstjenesterne. Det lød så smukt. Der er ganske sikkert ikke noget om det, men det lød som om klokkerne var klarere end vanligt.
Hver søndag er der gudstjenester verden over. Vores kirkeklokker lyder aldrig som den eneste, vi er ikke de eneste, der folder hænderne eller fylder lungerne med luft til sang. Med solens gang over globen mødes kristne for at mødes med Gud. Men påskemorgen holder jeg rigtig meget af dén tanke: at hele Kirken samles gennem alle lande, gennem alle folk og gennem alle tider for at juble over Ham, der brød dødens magt. For at frydes over, at livets land ligger åbent, og at alle menneskers skaber elsker os.
Jeg holder af at tænke på, at solen denne morgen skinner ekstra lyst på os alle sammen, at blomsterne anstrenger sig for at være smukke og fuglene synger lidt gladere og højere: for jeg tror, at påskemorgen ikke bare er til glæde og gavn for mig og dem, der kalder sig kristne som mig. Jeg tror, det er til lyst og liv for alle mennesker.
Billederne her er fra Sarum Cathedral og er taget i fasten 2006. Jeg synes, de viser forandringen fra Langfredag til påskemorgen smukt i farveændring og fra stilstand til bevægelse. Fra død til liv.
Påske er noget særligt. Her bli´r det for mig rigtig tydeligt at livet og lyset viser sig igen. Vi kan for alvor "ryste" vinteren og den mørke tid af os. Hvis vejret så arter sig som det har gjort i år er det sandelig rigtig tydeligt at livet er tilbage!
ReplyDeleteOg det er en dejlig tanke at vi er mange jorden rundt der fejrer påsken som noget særligt.
Lad så bare sommeren komme an:-)
Kristus har flere tilbedere end vi aner.
ReplyDelete