At bruge make up er en relativt ny ting for mig. Eyeliner og mascara indfandt sig først som en fast del af mit repetoire omkring efterskole-livet (tror jeg nok.) Det var der omkring eller lige før i hvert fald. Eye lineren var blå, selvfølgelig.
At bruge makeup til hverdag har taget meget langt tid at finde ud af, og ganske tit bruger jeg ingenting. Slet ikke lige nu, hvor jeg føler mig alt for frisk og synes, jeg sender signaler om at være helt tiptop med foundation, mascara og skygger over øjnene istedet for under dem.
Men men... Efterhånden har jeg det så godt, at vi igen er tilbage ved eye liner og mascara rutinen. (Denne gang er der dog ikke tale om blå.)
Måske derfor var det en anelse grænseoverskridende at barnet pegede på mig forleden, da jeg stod koncentreret foran spejlet (Det er ret svært uden briller) og sagde: "Mor maler!" Hvor efter han resolut tog en pen fra min kosmetikpung og lavede sit eget lille kunstværk på toilettet.
Jeg håber virkelig, jeg er en anelse mere diskret end det!
Hej Anne. Husker slet ikke, at din eyeliner skulle have været blå i efterskoletiden. Dog husker jeg din naturlige charme og smukke øjne. Kan slet ikke forstå om du behøver at bruge den slags.... :-) Men hvor er det rart at føle, at man ser lidt godt ud....eller i hvert fald selv medvirker til at gøre det.
ReplyDeleteKnus Tina.
Boremaskine som far - maleblyant som mor! Fremmelig knægt, der gør alt, hvad I gør:-)
ReplyDeleteTina; tak tak :-) Næh, det er vel i grunden sjældent rigtig nødvendigt, men alligevel rart, som du skriver.
ReplyDeleteCharlotte: Han er skam meget fremmelig, jo jo. De sidste par dage har han fået til at gå med at sidde på forsædet af bilen og køre ture for sig selv.
Dygtig dreng - meget lærenem :-)
ReplyDelete