15/11/2010

Skaller

Jeg samler skaller, sten og grene op, hvis jeg ser én af slagsen, som virker blød, smuk eller bare spændende. Jeg ved ikke, hvad det er, der gør dem så dragende. Måske er det bare sanserne, der gerne vil tage indtrykkene ind på alle fronter? Måske er det et behov for at komme så tæt på som muligt? Måske er det en måde at føle samhørighed med omgivelserne på? 



Uanset hvad, så pryder de her smukke skaller fra stranden nu i mit køkken. 


3 comments:

  1. Så er vi to - jeg har også svært ved at holde fingrene fra smukke skaller ;-).
    Det går især 'helt galt', når vi er på besøg hos min svigermor i Nordjylland.

    ReplyDelete
  2. Smukke skaller, smukke billeder :-).

    Jeg er selv glad for at have lidt "hav" omkring mig og har både skaller, søpindsvin, vættelys og andre forsteninger i små portioner flere steder i mit hus. Nogle af dem har jeg haft siden jeg selv fandt dem på stranden som barn.

    ReplyDelete
  3. Skønne billeder af dejlige skatte. Jeg er også af den slægt hvor alt det smukke må med hjem i lommerne. Mine piger er dog begge to langt større samlere end mig, mens min søn mest samler pinde.

    Tak for din kommentar på Badut. Du varmede mig. Hav en dejlig dag.

    ReplyDelete

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...