Hos mine forældre synes Samuel noget af det mest spændende er katten Findus. Om det er gengældt er et godt spørgsmål. Det siges jo, at katte ikke er sociale - eller i hvert fald ikke er flok dyr. Det er måske nok muligt. Men Finuds fulgte nu med den anden dag, da Samuel og mormor gik tur. Og sad pludselig på et plankeværk og holdt øje med dem.
Dét blev selvfølgelig for meget af det gode for Samuel, som fluks måtte hen og hilse på. Han opdagede så, at plankeværket vippede, når han lagde vægten imod det. Så Findus blev ikke siddende så længe ....
Herligt billede, Samuel vokser da helt vildt, nu er han jo ikke en baby mere, men en lille dreng :-)
ReplyDeleteDu har halet ret, Lene! Det går virkelig stærkt. Det er som om det baby'ede skyller af ham...
ReplyDeleteOg så siger man at der ikke sker noget i udkantsdanmark;-) Findus er meget social og heldigvis har hun accepteret Samuel!! Dog har hun vist ham hvad der sker hvis han ikke er sød med hende.
ReplyDeleteTænk at kunne vippe med et helt plankeværk! Wow, han er sej, din lille søn!
ReplyDeleteHaha, sikke et skønt billede, Anne! Der er noget helt særligt mellem børn og dyr :-)
ReplyDelete