Hvad gør det så at dagen omkring aftensmaden er for hektisk? Tænk sig, i dag på en helt almindelig tirsdag serverede Duncan bombay kartofler, sheek kebab og raita.
 |
| (Tallerkenen er købt på loppemarked, og er en flad udgave af en tallerken, jeg kun tidligere har set som en lille dyb tallerken hos mine forældre.) |
Fluks smeltede følelsen af fortravlethed væk. Pyt så være med foredraget, der blev væk, og bisættelsen, der som altid, kom i en fyldt uge.
Nogle uger er "bløde" med god tid til forberedelse, luft til reflektion og tanker om videre færd for dette eller hint i menighederne. I de uger bliver der lagt programmer og organiseret. Måske foretager jeg et besøg eller en opringning eller to "bare fordi".
Andre uger er "hårde" uger, hvor alting foregår på deres præcist tilegnede plads. Hverken mere eller mindre, for ellers bli'r forberedelsen ikke nået, når diverse møder og samtaler også skal afholdes og følges op på. I sådanne uger kommer skrivebordet til at rode, og hovedet bli'r fyldt af indtryk. Ofte er det selvfølgelig en blanding i hverdagen.
Ugen nu er den sidste af slagsen. Der er for mange ting, der ligger fast, og et kursus, som bliver spændende, men som fylder meget tidsmæssigt. Oveni er kommet en bisættelse. Den slags kan man ikke planlægge, så det er bare nødt til at blive passet ind. Og gør så i denne omgang, at ugen bliver for kompakt til min smag.
Nåh ja. Og så er min svigermor på besøg. Hende ville jeg jo også gerne have lejlighed til at hilse på!
Så! er det godt, at Duncan kan trylle i køkkenet!
Opskrift, opskrift! Det ser da virkelig lækkert ud.
ReplyDeleteGod uge til dig, selvom den er presset af mange gøremål.
Jeg har lige mødt en folkekirkepræst i aften, som blev noget stram i betrækket, da jeg nævnte, at vi kommer i en frikirke. Vi har et barn i vores varetægt, som skal konfirmeres i en folkekirke, idet forældrene har valgt at lade ham døbe. Det er HELT i orden med os, vi står bag og støtter det - men øv, at præsten ikke lige var lidt mere venlig stemt over vores valg af kirkesamfund.
Jeg glæder mig nu til, at "vores" barn giver "baghjul" i hendes lektioner, for han er virkelig inde i bibelhistorierne, og kender vejen til Gud - og kan sit fadervor, som den eneste af flokken i aften....Han glæder sig til timerne sammen med præsten og de andre børn, det glædes VI over!
Flot og malende beskrivelse af en hverdag, der ligner min egen på mange måder. Og skønt med en mand, der både kan lave mad og kan li' det. Der er vi heldige! Har I fået sovet lidt bedre? <3
ReplyDeleteGaia: Jeg skal se, om jeg kan trække en opskrift ud af ham. Det meste er vist i hans hoved :-)
ReplyDeleteJeg håber, "jeres" barn får en god oplevelse med konfirmationsundervisningen - selvom præsten ikke var den mest åbensindede i forhold til mangfoldigheden i det danske kirkelandskab!
Charlotte: Tak skal du have! Det er sådan det mærkes, synes jeg. Og du har helt ret; det er MEGET heldigt at have sådan nogle mænd!
...og det kan han sandelig. Måske er det det han skal servere for os næste gang han skal traktere os??? Godt med "køkkenhjælp" når der er travlt. Så kan du blive lidt forkælet.
ReplyDeleteHils din svigermor;-)
Det er så dejligt med en mand, der kan lide at lave mad, og som gør det - jeg er lige så heldig som dig :-)
ReplyDelete