Længe ventet

                                     

Joel kom hjem i dag. Endelig, endelig kom hans mor, far og storesøster kørende hjem med ham i bilen. Hvor har vi ventet længe på ham! Vores venners anden adoptions historie er fyldt med glæde, der blev til frustration, uforståenhed og opslidende venten. Den handler om, at være overladt til systemer i andre dele af verden, som ser helt anderledes på familie, små børn og rettigheder - uden mulighed for indflydelse på egne vegne. Det er en historie om at holde af og holde ud - i længsel efter at blive familie. 

Vores venner har ventet i mere en halvandet år på et barn, de vidste hvem var. Nu er de endelig kommet hjem. Det var stort at være med til at tage imod. De har ventet imens Duncan og jeg er blevet godkendt, kommet på venteliste, fået barn i forslag, ventet på udrejse, været i Sydafrika og nu været hjemme i 5 måneder. Men i dag havde vi Samuel med for at byde velkommen hjem! 

Nu kan deres historie sammen få lov til at begynde. Ofte, synes jeg, er det hjemtagelsen, der får stor opmærksomhed ved en adoption, ligesom barnets for-historie også er basis for meget interesse og nysgerrighed. Men egentlig er det vigtigste for barnets fortsatte trivsel alt det, der kommer bagefter. Den juridiske adoption er én ting; at blive og være familie er en helt anden.

Jeg ønsker dem - og alle andre familier, der begynder disse dage, alt det bedste med på vejen!