At være signet

Nogle tanker om gudstjenesten på søndag: 

Jeg skal forsøge at forklare, hvad det vil sige at være "velsignet." 

Ordet “velsigne” kommer af det latinske ord “signare”, som betyder “at sætte mærke”. Det er fra samme ord vi på dansk har ord som “at signere” og “en signatur” fra. 

Det vil sige at "at være velsignet" betyder at være mærket - eller signeret. Altså som et fint kunstværk. Eller som Woody er det i Toy Story med Andy's navn under støvlen. Eller måske kan man forklare det sådan her: 

"At være velsignet kan sammenlignes med at være et par overtræksbukser i garderoben i en børnehave. Om de grønne bukser har en ejermand fremgår ikke klart, som de ligger dér på gulvet. Men tager du dem op, vil du inden i finde et barns navn skrevet med tusch, som ikke lader sig påvirke af hverken vand, sand eller moslen. 

At være velsignet betyder at jeg har et mærke, som viser at jeg hører til hos Gud. Og ingenting kan slide dét mærke af igen!"  

At signe kan også være at slå korsets tegn for sig: en håndgribelig velsignelse, som på én gang er en beskyttelse, en bøn, en måde at samle sig på eller en påmindelse om forholdet mellem himmel og jord, mig og Gud (den lodrette linje, du slår fra pande til bryst mens du siger "I Faderens og Sønnens...") og om forholdet mellem mennesker, dig og mig (den vandrette linje du slår mellem venstre og højre skulder, mens du siger "...og Helligåndens navn.")

Det er spændende at forberede sig. Og en udfordring hver gang at prøve at formidle det til andre! 

Bruger du korsets tegn?