26/07/2010

Man ved et og andet

I dag er det 7 år siden ringen her blev sat på min finger.


Det er altid noget særligt at fejre bryllupsdag, synes jeg. Hele dagen kommer strømmende tilbage: Jeg ser kirken for mig, da min far og jeg gik ind. Jeg kan mærke fornemmelsen af at vente på at komme ind. Jeg husker talerne, sangene, maden og latteren. Husker at have ondt i kinderne af at smile, og at synes det var den bedste dag nogen sinde. Jeg husker, at min farmor ikke nåede at være med, men at hun havde købt tøjet. Jeg husker, hvor trætte vi var, da vi kørte fra festen, og hvor ømme mine fødder var. Jeg husker gæsterne og små samtaler. Glæden ved at gå rundt i en smuk kjole og at sidde ved siden af Duncan. Åh, det var en god dag. Og tænk sig det allerede er 7 år siden!!

Sammen kigger vi billeder, hvis vi får chancen. Vi spiser god mad, og hvert år har vi en samtale udfra følgende spørgsmål: Hvad har været det sværeste og hvad har været det bedste i det sidste år af vores ægteskab? Hvilke mennesker, har været en hjælp og støtte for os i vores liv sammen? Hvad håber vi for det næste år som ægtefolk? Det er en god snak - og én, der sætter tankerne igang.
Som regel slutter vi af med at gentage vielsesritualet. Det holder jeg af, som en måde at minde os selv og hinanden om, hvad det var vi sagde ja til den smukke juli dag med sommerfulge i maven for 7 år siden.

7 år. Man ved et og andet!



Hvilke traditioner kender du til når det kommer til at fejre bryllupsdag?

8 comments:

  1. TIL LYKKE! Det var en stor og dejlig dag, og en stor ære og glæde for mig. Dejligt, med jeres smukke tradition. Lige her er vi ikke så gode. Vi glemmer aldrig bryllupsdagen men gør ikke noget særligt ud af den. Til gengæld er vist ret gode til at glæde os over, at vi har hinanden. Glæder mig, at I lader munden at sige, hvad der bor i hjertet!

    ReplyDelete
  2. Anonymous26 July, 2010

    Kære Anne og Duncan, Hjertelig tillykke med dagen i dag. Håber i har nydt den og fået det som i gerne ville. Mange hilsner Fam. Hald

    ReplyDelete
  3. Tillykke med at I valgte hinanden.
    Hvordan har dagen været i år, nu hvor I er blevet til 3?

    ReplyDelete
  4. Anonymous26 July, 2010

    Hej Anne og Duncan (håber at du vil give ham hilsenen ;o) )
    Jeg så godt i min kalender den anden dag at I havde syv års dag. Hvor er det egentlig vildt som tiden flyver.
    Tillykke med det.
    Mange knus fra Karen

    ReplyDelete
  5. Jeg må nok indrømme at vores bryllupsdage er noget med, tillykke med bryllupsdagen skat, vi har ingen fast ritual, til gengæld sætter vi pris på hinandens selskab i hverdagen, og jeg køber en buket blomster sådant ret spåntant ind imellem.
    God dag Anne.

    ReplyDelete
  6. Tillykke. -det er ikke til at fatte, at det er så længe siden allerede, at vi styrtede rundt for at få kirken gjort klar og sat hår og hentet gave og bragt til Tolne og hvad der ellers lige skulle nås :) Og en dejlig dag var det. Helt fantastisk :)

    Nu har vi jo indtil videre kun fejret én bryllups dag, men den fejrede vi på et hotel i Kolding. Bare en enkelt overnatning for os selv, god mad og shopping inden vi kørte hjem dagen efter :) Super hyggeligt. Hvad vi gør i år ved jeg ikke, det må vi se :)

    ReplyDelete
  7. u ja - store ord at sige JA JEG VIL DIG - til sin elskede.

    ReplyDelete
  8. I disse dag er det 4 år siden vi sagde ja til hinanden i kirken. For os begge er det en vigtig dag at mindes - alle minderne vælter frem i en lind strøm.

    Vi fejrer altid dagen med en laaang gå tur i skoven, vi er jo efterårsbrudepar, og derfor er skoven så smuk.

    ReplyDelete

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...