23/07/2010

Kolik barn?

"I må tænke på jer selv, som hvis I havde et kolik barn." Sådan sagde vores PAS konsulent (Post Adoption Services) da jeg ringede til hende i går, for at få en opfølgning og nogle gode råd angående Samuels fortsatte søvnbesvær. Ikke lige det fedeste at skulle sammenligne sig selv med, efter alt hvad jeg har hørt. For godt en måned siden havde vi en konsultation med hende, som hjalp en del med forståelsen af det lille pus, hans situation og ikke mindst hvad vores adfærd betyder for hans tilknytning til os og hans forståelse af sig selv.

Når man adoptere lærer man en helt masse om tilknytning - altså relationen mellem forældre og barn, eller den samhørighed, som skal eksistere for at  barnet kan udvikle sig sundt og godt. Men som jo i alle adoptionstilfælde ikke findes fra det øjeblik barnet kommer ind i familien. Barnet er fremmed for forældrene, og hvad mere er, er forældrene fremmede for barnet. Her er ingen lugte, lyde eller hjertelyd til at minde om tidligere forhold eller indgyde ro. Alt det kan først begynde, når barnet er ankommet i familien.
Der er selvfølgelig stor forskel på hvordan børn reagerer - og hvordan forældrene gør. Nogle gange forløber alt stille og roligt, andre gange er det voldsomt. Nogle gange varer det kort, andre gange tager det lang tid for alle at falde på plads.

Hos os er det ligenu søvnen, der driller, som jeg også tidligere har skrevet om. To måneder har det nu stået på, og jeg er ved at blive skør af ikke at vide om jeg 1) har noget som helst aften foran mig med Duncan, da det kan tage alt fra en halv time til tre timer at putte Samuel, om jeg 2) bliver vækket en, to eller mange gange i løbet af natten, om jeg kan nøjes med at lægge en arm ud til siden eller om jeg skal op og gå, synge og læse midt om natten, om jeg 3) kan sove længere om morgenen end til lidt i seks og endelig om jeg 4) kan få indhentet noget som helst, når Samuel skal sove til middag, hvor han ind imellem ikke sover andet end en halv time. Det hjalper selv en hel del at Duncan og jeg skiftes til at sove med Samuel. Så i det mindste får man en rimelig nats søvn hver anden nat.

Igår ringede jeg så til vores adoptionskonsulent for at høre om der dog ikke er noget, et eller andet, bar noget, vi ikke har prøvet, som kunne være overset. I et mindre panisk anfald længtes jeg bare efter hvad som helst, da kan få det til at stoppe. Så var det hun sagde, at vi må tænke på os selv, som forældre til et barn med kolik. Et udsagn, der er en hjælp i sig selv, fordi det giver tilladelse for frustrationerne. Og ikke mindst fordi jeg godt kan høre det ikke nytter noget bare at tage sig sammen, så. Hvilket jeg ellers har jeg burde kunne gøre. Nu har jeg jo endelig denne her herlige unge, som er så dejlig og sjov at være sammen med. Jeg har dog aldrig hørt om forældre til et barn med kolik, der bare kunne tage sig sammen!
Så vi må ride stormen af. Og klappe hinanden i hænderne over at det er lykkes os at gøre drengen så tryg, at  han kan få lov til at reagere. At det så går ud over vores nattesøvn er vel en lille pris at betale. Eller noget.
Nogle gode råd til hvordan man hjælper sig selv efter endnu en søvnløs nat?

13 comments:

  1. Duncan Thompson23 July, 2010

    Er vores nattesovn en lille pris at betale? hmmmm, det føles ikke som om det er. Men så er det mig der fik lov at sov ordenligt igår og har måske en urolig nat foran mig...
    Duncan

    ReplyDelete
  2. Kender til et barn der ikke vil/kan sove, af mange forskelige grunde....
    Dårlige ører, angst - mor og far er her ikke (pjejebørn)...Små-børns kolik, ak ja....
    Et kan jeg love, det varer ikke ved. På et eller andet tidspunkt vender det, og I får sovet. Og guldklumpen ligeså!
    Senere, når så børnene er blevet større, så er det ANDRE ting, der holder forældrene vågne om natten.....Tanker om deres gøren og laden....Fremtiden, valgene...
    Så, ja, en af de ting der følger med, når vi er forældre, er manglen på søvn. Skønt, at han er landet i en familie, hvor han er ønsket og elsket fra første færd. I skal nok finde kræfterne og overskudet til dagligdagen.
    Kh Gaia

    ReplyDelete
  3. hej anne. vores to børn er ganske vist hjemmelavede, men søvn har vi også altid kæmpet med. især vores ældste var meget tryghedssøgende, nu er hun 5½ og rigtig god til at sove :).
    8-9 måneders alderen var hård med dem begge to, da kom flere tænder på en gang. forskellen var, at den store kom i dagpleje i den alder, imens lillebror først startede i vuggestue omkring et års alderen.
    dagplejestarten gik rigtig godt med datteren, men om natten vågnede hun hver time i den periode...

    det eneste som har fungeret her, er en større dobbeltseng. hun sov meget bedre sammen med nogen end alene, og vi faldt alle hurtigere i søvn igen efter opvågningerne. det behøver ikke nødvendigvis være en permanent løsning med barn i dobbeltsengen, men man bliver nødt til at finde en måde at dække alles behov bedst muligt, og da hun gik helt i panik i tremmesengen, blev den droppet. om dagen kunne hun nogle gange sove trygt hvis jeg sad ved siden af hende, men da jeg gik, vågnede hun. hun begyndte at sove igennem da hun blev to, men blev først god til at sove selv da hun var 3-3½. senere har hun fået briller, +5½ og +6, så det kan måske have været medvirkende til hendes store tryghedsbehov. (MORbehov). lillebror er en helt anden type, den slags som stiller sig på en stol og synger en sang for gæsterne ;)

    udover en stor seng, har vi været glade for slynger/vikler. det gør det lettere at fylde på med tryghed og kropskontakt om dagen :) en slynge på mor eller far kan også være god at gemme sig i, hvis man er ude blandt mange mennesker.
    samuel er så stor, så hvis i har lyst til at prøve, så er en mei tai nok nemmest at starte med. en fast vikle ville også være rigtig god, men kræver lidt mere øvelse. slyngebarn.dk er stedet at lære mere, de ved alt ;)
    vores mei tai er hjemmesyet, men superfine modeller findes hos bla.a. kleinsmekker.dk og slynger.dk

    til sidst: man bliver bare nødt til at have tillid til at det bliver bedre, men det ER hårdt imens det står på. SÅ hårdt. men det bliver bedre :)

    ReplyDelete
  4. Ingen gode råd her. Mine små har altid sovet godt, efter de var kommet udover amme/flaske-om-natten alderen.
    De er, efter vi er flyttet et par gange, mere eller mindre permanent flyttet ind i min seng. Det er trygt for dem.

    Men som du selv har nævnt så går der lang tid, før et adopteret barn er kommet over flytningen. Så I skal bare være tålmodige? Piece of cake, uden søvn. :-D

    Det er jo også en kæmpe frustration, både for forældre og barn, når man ikke kan kommunikere sådan helt. Altså man kan forstå små bidder, men at fortælle at man gerne vil have rugbrød, men uden kerner, smør og ikke tandsmør, samt leverpostej og det skal ikke være grovhakket, det er en svær opgave hvis man kun kan 10-20 ord.
    (og halvdelen af de ord i øvrigt har noget med transportmidler, entrepenørmaskiner og dyr at gøre). Drenge, you know ;-)

    Have er i øvrigt blevet vandet i stor stil. Mig og Helligånden, vi kan noget!

    ReplyDelete
  5. Anonymous24 July, 2010

    Kære Anne, Skønt indlæg som jeg jo forstår til fulde og din beskrivelse er netop som tingene opleves. Pudsigt blev vores nat efter vores snak helt anderledes. Drengen sov ret trygt og var en hel anden dagen i går. Igen er det som om nogen holder øje med os, men vi to Anne, er jo også forbundet på en speciel måde og det er jeg ret glad for. Mange tak.
    Prisen er dårlig nattesøvn, men så snart de smiler om morgenen og giver det første knus er det glemt. For en stund. Mange kærlige hilsner Anja

    ReplyDelete
  6. Man bliver fuldstændig skør af ikke at sove og når de vågner for jeg ved ikke hvilken gang kan man næsten ikke overskue at få sig kæmpet ud af sengen og tage barnet op. Signe sov også elendigt de første mange uger + hun havde aftengråd så hun var ikke til at trøste. Så kom der en god periode og en dårlig og en god og nu har vi lige haft endnu en skod periode, men er 7-9-13 på vej ind i en rimelig periode igen. Der er ingen gode råd til hvordan man klarer sig i lang tid med elendig søvn. Man må bare forsøge at tage tingene som de kommer og så give sig selv lov til at se stort på rengørring og hvad der ellers måtte være og så bruge den smule overskud man har på at være mor og far og kærester. men det er svært!!! og man er nødt til bare at tude en gang i mellem. og det ok at synes det hele bare er åndssvagt. det betyder jo ikke at man elsker sit barn mindre men man er bare så langt ude at hvis man så ovenikøbet skal synes det hele bare er super fantastisk fordi man har jo fået det her lækre barn, så går man altså helt i selvsving. det stinker!!! men heldigvis har vi jo så det her smukke og lækre barn der heldigvis i den sidste ende opvejer for alt det svære man selv er i gennem i processen med at blive mor og far. og det er i øvrigt en rigtig lang proces, at komme dertil hvor man virkelig FØLER det... ork det bliver langt det her... vi må nok bare snart ses så vi kan ævle om vores børn og alt det gode og alt det der er træls :) stort knus til jer alle 3 og ønsket om at I snart må have en fredelig nat sammen i jeres seng du og duncan :)

    ReplyDelete
  7. Kære alle! TAK for jeres forstående og opmuntrende kommentarer!
    @Duncan; det føles ikke som lidt, I know, men jeg vil jo heller ikke sove end ikke have ham...

    @Gaia; jeg kan levende forestille mig, der også er andre grunde til manglende søvn :-) Men jo, tanken har strejfet mig at "engang bli'r han 18 om ikke andet!"

    ReplyDelete
  8. @Úr Kulluni; Det lyder som noget af en process I også har været igennem! Samuel kan desværre (?) ikke finde ud af at sove hos os - det er lissom for tæt på. Jeg har faktisk spekuleret over det med slynge. Tak for linksene - det gør det lidt lettere at tage fat på!

    @Junette: hurra for både dig og Helligånanden :-) Jeg tænker, at det med sproget ikke hjælper, på nogle ting i hvert fald. Og hvor har du ret i det med drengebørn. Samuel har nu tilegnet sig "lorry", som bestemt ikke er nemt at få en lille tunge krøllet om ;-)

    ReplyDelete
  9. @Anja: Det var rigtig, rigtig godt at snakke med dig! God forbindelse. Samuel sov godt i nat, og er nu så træt at han indtil videre har sovet to gange i dag.... Nogen rytme kan man vist ikke tale om!

    @ Louise; Det ville være godt at mødes og snakke børne-snak! Jeg føler mig nok som Samuels mor, der er bare ikke plads til ret meget andet. Og slet ikke når vi ikke sover! Men tak for rådet om at lade rengøring etc være.. Det er bare lige det med at huske det ikke er "normalt" og at man derfor ikke behøver at gøre alting, som man ellers synes det skal gøres!

    ReplyDelete
  10. Åh, det er virkelig hårdt, Anne!

    Selv om min søn er helt hjemmelavet, mindes jeg, hvor hårdt det var, at han var over et år, før han sov rimeligt om natten, og jeg ikke længere gik rundt som en zombi. Jeg kan huske, at det hjalp at 'låne' ham ud til mine forældre nogle aftener, så vi kunne komme i biografen og opleve noget helt andet.

    ReplyDelete
  11. Hej søde Anne

    Gode råd med børn der ikke sove? Hvordan man undgår at famle rundt i blinde efter noget man tror er rigtigt? Jeg kender ikke rådet, men du vil blive rig hvis du finder det.
    Jeg tror desværre at det hører jobbetegnelsen "forælder" med. At blive afbrudt, dag som nat. At sætte sig selv fuldstændigt til side. At glemme sig selv, og fokusere på barnet. Men al den fokus kan nu blive for meget, så sæt det på dagsordnen: "hvilken ting vil jeg nå i dag, for at det er en god dag"... bare en ting. Det kan være at læse ½ time, sove en eftermiddagslur hvis du har været på hele formiddagen, eller måske bare det at ha' lov til at gå på toilettet alene;-). Hjælp hinanden med at nå hinandens mål, og æd al den perfekthed og styr på tingene vi alle gerne vil ha'... Der ER lys forude - folk har gentagne gange fået børn af lyst og ikke kun tvang, så det lysner! Tro mig (sagde moren der ikke har set sine 2 børn de sidste 3 timer)..
    Kram

    ReplyDelete
  12. @ Madame;ja, så vidt jeg kan høre, er det ikke noget man lige glemmer ;-) Jeg tror det med at låne ud er en god ting. I hvert fald gi'r det lidt aflastning og mod på mere.

    @ Lina: Jo jo, jeg ved det. ikke kun tvang - man kan vel roligt sige vi har opsøgt det noget så grundigt :-) Men altså... Den med én ting om dagen er en god idé! Faktisk er det heller ikke Samuel jeg er træt af - det er det ikke at sove. Eller det, han gør. Der føles stor forskel på de to ting. Ham er jeg glad for at have- det er bare mangelen på søvn, der gør mig skeløjet!

    ReplyDelete
  13. @ Madame;ja, så vidt jeg kan høre, er det ikke noget man lige glemmer ;-) Jeg tror det med at låne ud er en god ting. I hvert fald gi'r det lidt aflastning og mod på mere.

    @ Lina: Jo jo, jeg ved det. ikke kun tvang - man kan vel roligt sige vi har opsøgt det noget så grundigt :-) Men altså... Den med én ting om dagen er en god idé! Faktisk er det heller ikke Samuel jeg er træt af - det er det ikke at sove. Eller det, han gør. Der føles stor forskel på de to ting. Ham er jeg glad for at have- det er bare mangelen på søvn, der gør mig skeløjet!

    ReplyDelete

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...