D står i dag for Dwight Lamb hos mig. Og hvorfor nu det? Jo, for bag navnet gemmer sig en utrolig historie om en mand, der har holdt en gammel tradition i live, mens den blev glemt der, hvor den kom fra:
I begyndelsen af 1900-tallet udvandrede Kræn Jerup fra Danmark til Iowa, USA. Her købte han en gård, hvor han boede fra 1903 til 1943. Kræn var - udover at være landmand - en kendt spillemand fra Vendsyssel (Nordjylland). Musikken tog han med sig til det nye land, hvor han spillede for de udvandrede danskere på sin harmonika eller sin violin. Da Kræn solgte sin gård flyttede han ind hos sin datter og hendes mand, og lærte sit barnebarn Dwight musikken fra hjemlandet. "When I first heard the music I just fell in love with it", fortalte Dwight. Og sådan gik det til at Dwight i Iowa lærte at spille dansk spillemandsmusik på harmonika udover amerikansk folkemusik på sin violin.
I dag er Dwigth 75 år gammel, og er i USAs folkemusiker miljø kendt, som én af de få, der kender "the old time music". Unge amerikanske folkemusikere tager på besøg hos ham, for at lære den særlige musik at kende. Herhjemme var der én, der havde en optagelse af noget af Dwights musik, som blevspillet for Mette Katrine Jensen, der er folkemusiker og samler på den gamle musik. Da hun skulle på turne i USA tog hun kontakt til Dwight, og mødtes med ham i Iowa. Det blev til udveksling af gammel dansk musik - musik ingen længere husker i Danmark. Melodier, som en gang var almindeligt kendte, men som nu er glemt. En måde at spille på, som ikke længere findes herhjemme, fordi musikkens udvikling er dynamisk. Men takket være Dwight er den gamle musik nu kommet tilbage til Danmark. Og den danske folkemusik scene er blevet beriget med et stykke gammel kultur, uden lige.
Når Dwight sidder lige så stille på sin stol på scenen og spiller på sin gamle G-durs harmonika, så er det musik fra en anden tid - og alligevel musik vi kender. Hans fingre flyver over instrumentet, og det var helt utroligt hvor meget lyd og hvor mange toner, han er i stand til at få ud af så lille et instrument! Harmonikaen er en Hohner og må være godt 60 år gammel. Dwight er selv 75, og synes det er en oplevelse at være i Darnmark og bringe musikken tilbage til oprindelseslandet. Selv blev jeg betaget af Dwights stille væsen og hans energiske musik. Og ikke mindst at her er et mennesker, der i isololation har bibeholdt en tradition, som fællesskabet har glemt.
Og det er derfor D i dag står for Dwight. Fordi Dwights historie har mindet mig om noget større end bare musikken: Nogle gange i historien er det sådan at kulturen, livet, det væsentlige overlever, fordi mennesker isolerer sig for fællesskabets skyld. Det er derfor vores eget indre liv er så vigtigt: fordi der i stilheden fødes og gives os ting, som beriger fællesskabet mere end vores konstante aktivitet gør det.
As I know Dwight will read this: Thank you for coming over, Dwight - it was a pleasure to listen to your music and meet you! Safe journey home.
Det var en meget smuk fortælling! Tak for den - og tak til dig og alle andre, der bruger tid på at arbejde med musik til glæde, ikke bare for dem selv, men også for os andre!
ReplyDeleteTak, Charlotte! Jeg synes også selv, det er en smuk historie. Og så mindede det mig om hvordan ørkenfædrene og mødrene sikrede kristentroens overlevelse fordi de trak sig tilbage. Og hvorfor det er vi selv tager på retræte og dyrker vores "celle". Det har været noget af en oplevelse :-)
ReplyDeleteVilken härlig berättelse! Det är bra att gammal musik får leva vidare, att det finns någon som kan och vill lära ut den...
ReplyDeleteMycket fint D-inlägg!
Trevlig helg!
Anna, hvilken utroligt smuk beretning.
ReplyDeleteJeg håber inderligt at Dwight har fået givet sin/vores musik videre til mange mange mennesker så det ikke helt uddør med ham engang.
Tak for den meget rørende historie, ha en fin fin dag :-))
Dejligt D. Vi oplevede også Dwight Lamb på hans turné. Og det var sandelig en stor oplevelse. Så godt at du også fik det med.
ReplyDeleteHvor var dog dejligt at læse! Jeg havde håbet, du havde lagt et link, så vi kunne høre Dwights måde at spille på.
ReplyDeleteI ny og næ støder jeg på bånd med gamle spillemænd spille via mit job, og det er gribende hver gang.
Madame: Her i huset har vi fundet Dwight ved at google ham. Så det er nok muligt at lytte:-) Fortsat go´ dag.
ReplyDeleteFoe en koselig fortelling. Jeg elsker ABC, man lærer så mye nytt, og får øynene opp for ting man aldri ellers ville ha oppdaget :)
ReplyDeleteEn herlig og rørende historie du forteller. Enig med Siw Anita her. Man får innblikk i så så mye annet enn det som man selv er opptatt av og kjenner til:)
ReplyDeleteDet var spændende at læse!
ReplyDeleteSmukt, Dwight har fået musikken ind under huden, kan man fornemme. Det er også dejligt at høre at ikke kun samlere og særlinge kommer og lytter til "D"wight.
ReplyDeleteMaria G - tak! Også rigtig god weekend til dig.
ReplyDeleteAnette - jeg er glad for, den også berørte dig! Jeg tror, mange har lært noget af ham. Og så ved jeg Mette Katrine vil lave en nodebog med hans musik, så den nu bliver bevaret.
Madame - det er gribende musik, den gamle spillemandsmusik. Jeg tror, vi danskere har den i vores blod, selvom vi har glemt den. Jeg ved ikke, om der findes noget sted på nettet hvor hans musik spilles. Til gengæld ved jeg, der bliver udgivet en CD med hans koncerter fra Danmarks besøget! Samt en bog med noder, interviews og billeder.
ReplyDeleteSiw Aina og Petunia - I har helt ret. Det er vældig lærerigt at være med i ABC'en. Sammen ved vi mere!
ReplyDeleteHenny - Tak!
Donald - Jeg tror, han både lever og ånder sin musik. Det sidste tager jeg som en kompliment ;-)
En meget spennende historie fra det "skandinaviske" USA.
ReplyDeleteTorAa: ja, ikke? Jo mere jeg lærer om skandinaverne i Amerika, jo mere spændende synes jeg det bliver!
ReplyDelete