15/03/2010

Sidste dag i Sydafrika


For en ordens skyld kommer her billeder fra den sidste dag i Sydafrika. Vi var så heldige at Samuel sov rigtig længe til middag fredag, så vi havde tid til at slappe af og nyde stedet og solen en sidste gang. For mit vedkommende betød det at nyde haven og svømmepølen, som egentlig er en naturlig dam. Anlagt for at sikre vandforsyningen hvis der skulle blive slukket for vandet, som der gjorde i Johannesburg for nogle år siden. (Johannesburg er den største by i verden, der ikke er anlagt ved en naturlig vandkilde.)
Rejsen hjem begyndte kl. 16.30 lokal tid. Flyet mod Frankfurt lettede kl. 20.00. Og det er bare en meget lang tur. Ti timer i luften. Det er pænt langt når man rejser to voksne mennesker sammen, og kan sove lidt. Det er endnu længere med en lille mand, som ikke vil sove, og som er forskrækket over mange mennesker og hvad-har-vi. Kl. 5.25 landede vi i Frankfurt, spiste lidt morgenmad, blev vasket og skiftet og gik ombord på næste fly kl. 8.30. Og jeg kan hilse at sige at da vi steg ombord i det fly havde jeg sommerfugle i maven!!
Vi var fire par, der rejste sammen tilbage til Danmark. I alt var der 7 børn med på flyet til Frankfurt, der skulle begynde nye liv i Skandinavien. 4 af os rejste til Danmark. De tre af os skulle lande i Billund. Det var rigtig fedt at dele oplevelsen. Stort at sidde i Frankfurt og glæde os, og kigge på vores børn uden rigtigt at kunne forstå at det lige om lidt var ovre!

1 comment:

  1. Åha, jeg får stadig vand i øjnene af dine indslag om jeres lækre dreng. Han er så kær. Og ja sikke en oplevelse af skulle stoppes i sådan en monstrum af en flyverdragt. Glæder mig til at se endnu mere til jeres lille familie her

    ReplyDelete

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...