Øh...nej?

Jeg (og resten af min familie) har besøg af min mor. Det er så godt. Til de, der har været fanget i "ammehullet", kan jeg afsløre at selvom man ikke ammer og derfor ikke er gensidigt fysisk afhængigt af sit barn, så kan man alligevel føle at alt går op i ... ja, mad til barnet og lignende. For at gøre noget ved det var vi ude at handle i formiddags, og da jeg hiver bilnøglen ud af min lille taske udbryder min mor: "Hvorfor i alverden går du rundt med alle de gamle kvitteringer?!" Hvortil jeg kun kan sige at "Øh, fordi jeg får dem tilbudt....?" Kan det virkelig passe man kan have så svært ved at sige "Nej tak" at man ikke engang er i stand til at afvise en kvittering på en dåse flåede tomater?!!