Okay. Så ind imellem er det ikke den store litteratur jeg læser. Måske heller ikke den lille. Men lidt ligesom man nogle gange kan finde på at se en "pige" film, kan jeg også finde på at læse en "pige" bog. Som er underholdende og that's it. Og det er så skønt! Forrige uge læste jeg Candace Bushnells "Lipgloss junglen" (Det er hende, der har skrevet Sex and the City). Bogen handler i al sin enkelhed om tre kvinder omkring de fyrre, som er bragende succesrige og er gode venner. Den ene er designer, og har lidt problemer med en kollektion. Den anden er filmproducer, og må bo i udlandet flere måneder for at redde en film - hvilket gør at hun mister sint ægteskab, men vinder en Oscar. Og den sidste er direktør i et medieselskab. Den første er single, og får en kæreste. Den anden er gift og har børn, men bliver skilt. Den tredje er gift, men har en affære. Bogen prøver vel at give et indblik i hvordan det kan være at skulle jonglere karriere, penge, magt, mænd, familie og selvforståelse. Jeg tror, det er meningen, den skal støtte kvinder i at ville høje stillinger, og turde indfri deres drømme. Men jeg synes den kommer til at blive for meget og for kvalm. Og det er følgende passage på de sidste sider, der gør det:
"...det er så let at løse alle sine problemer, når man har en succesrig karriere og sine egne penge," sagde Wendy. "Jeg tænker på alle de kvinder, som hverken har karriere eller penge, og hvilket helvede de må gå igennem. Det er noget, vi aldrig må glemme." "Men det er netop grunden til at stræbe efter succes," sagde Nico med overbevisning. "først da forstår man fuldt ud, hvorfor man har arbejdet så hårdt. For at familien ikke skal lide, når der opstår kriser."
Måske var jeg naiv, men jeg troede, vi var enige om at det ikke er smart at kvinder bliver de nye "mænd"? Og måske er det rigtigt at selvom "money can't buy you happiness, at least they let you suffer in comfort". Men er det det vi vil? Vil vi ikke mere end at have det behageligt? Vil vi ikke gerne være kerne glade?
Nej karriere og penge er ikke lykken i sig selv.
ReplyDeleteMen jeg skal ikke lægge skjul på at mine børn får at vide, at det er vigtigt at de har styr på deres penge, at de tænker over hvad de bruger, hvor mange de har tilbage, at de har styr på faste udgifter etc. for lige pludselig når man har dankort og er ung med mange cafebesøg, bioture etc så har man gæld, og det dur ikke at lukke øjnene og lade stå til.
Måske fordi jeg kender en kvinde sidst i 30erne, hun er konstant bagud, konstant i gæld, konstant må låne af andre, og vedkommende har job, men ikke styr på sine penge.
Men penge er ikke alt, det er bare skønnest, når det er mig, der bestemmer og ikke manglen på penge :-)
Jo, det kan jeg godt forstå, Lene! Der er alt for mange, der falder i den anden grøft, og tror de har mange penge, og får sig selvi gæld. Jeg mener bestemt, der skal være styr på pengene. Men det kan man jo også have uanset om man har mange eller færre penge!
ReplyDelete