Fredagens H er for mit vedkommende Holly hunden. Vores lavbenede ven og kompagnon. Hun er en Welsch Corgi Cardigan på 4 år de her dage. Vi fik hende fordi Duncan savnede at have en hund. Jeg var mere ligeglad. Så i starten var det meget klart Duncans hund - aftalen var at det var ham der skulle sørge for at hun blev gået, luftet, fodret, børstet..... Sådan er det stadig når hun laver ulykker eller det regner og er mørkt udenfor :-) Ellers er hun blevet "vores" hund. Selvom hun nu er en mandehund og hengivent følger Duncan hvor han står og går. Det er ikke altid godt for konen i husets selvværd at hunden ligger ved fordøren og piver fordi manden er hjemmefra! Inden vi fik Holly troede jeg hunde var ens - også selv jeg er vokset op med fire forskellige. Men jeg skal love for jeg er blevet klogere! Holly er sin helt egen personlighed. Hun er madglad, hyggesyg og vil helst nusses hele tiden. Hun elsker pinde: at samle dem, at bære dem, at løbe efter dem. Bolde forstår hun sig ikke så godt på, selvom hun er ved at komme
efter det. Hun vil helst gøre alting godt og rigtigt, selvom hun nok selv skal bestemme hvornår hun er færdig med at brumme eller gø af noget. Hun er en kryster og bli'r bange for det mindste bump eller brag. Alligevel opfører hun sig som om hun ejer hele verden. Hun bli'r kaldt gadens konge, og hun elsker at jage måger eller ænder op. Jeg tror, det gi'r hende en oplevelse af at være større end hun rent faktisk er! Børn er farlige, men alligevel meget interessante, hvilket gi'r hende nogle vældige interessekonflikter ind imellem.
Hun ved, hvornår vi er kommet til vores sommerhus, så snart vi drejer fra hovedvejen, og
når vi kommer til "vores" vej er hun helt oppe på sædet at stå. Det samme gælder hendes yndlings strand. Så snart skoven ned til kysten er i syne, står hendes næse ikke stille.
Duncan kommer ofte hjem efter en gåtur gennem byen og fortæller om mennesker, der er stoppet for at kigge på hende. Eller for at grine lidt når hun kommer spadserende med en gren, der lige så stor - eller større - end hun selv er!
Da vi fik hende, var jeg i tvivl om, hvorvidt vi egentlig havde tid til hende. Men jeg har fundet ud af, at ligesom med andre gode ting og venskaber i livet, så har hun givet os mere tid - og mange flere oplevelser end vi ellers ville have haft!
og selvfølgelig.. H for Holly, den lille pige, som har så meget dreng i sig.. Hun er så sød, en lille bestemt dame, som elsker sin bold, når hun er ud og gå
ReplyDeleteSelvfølgelig har Holly sit eget bogstav! Hun er en sjov og dejlig hund - hun passer godt til sin menneskefamilie!
ReplyDeleteSikke en dejlig hund I har, Anne, og jeg forstår fuldstændig jeres glæde ved Holly :-) Og det er da forunderligt at enhver hund og kat har sin helt egen personlighed. Vores to katte er for eksempel helt forskellige af temperament.
ReplyDeleteHmmm... Da din far spurgte om jeg kunne gætte hvad dit H står for sagde jeg fluks: "Hjemme!" Men selvfølgelig er det Holly. Hun er meget speciel - også for os. Det er så sjovt når hun kommer på besøg for hun har sine ritualer. Hun løber ind i huset og gør af fuld hals - måske for at gøre opmærksom på at: "... nu er jeg her!" Hun ved at når hun "bor" her er sengen frit område og DET nyder hun. Sidste gang blev hun dog henvist til kurven fordi herren i dette hus syn´s hun fylder for meget;) men Bette glæder sig til hun kommer sammen med Duncan i dag. Så skal de nok slås lidt om hans opmærksomhed mon ikke???
ReplyDeleteHVor er det en kær, sød og dejlig hund I har :)
ReplyDeleteSå herlig beskrivelse av en skjønn liten frøken. Visst har hunder personlighet! De er som oss mennesker. Ingen er helt like.
ReplyDeleteBåde to- og firbente må ha en herlig helg!
Sikke en fin historie om hunden Holly. Hun ser da rigtig sød ud, og så er hun vel af god familie? Er det ikke den race, som dronning Elizabeth holder? Det tror jeg næsten.
ReplyDeletehon är da söt, holly. det måste vara skönt med en hund, man kommer ut och får frisk luft, tror jag, och sällskap och ömhet tillbaka, tror jag, för jag har aldrig haft en hund, men jag ser ju alla som går föbi, flera gånger om dagen faktiskt, oansett väder. jag blir nog lite avundsjuk på er hundägare :)
ReplyDeleteherlig hund og historie . F
ReplyDeleteHolly er et navn å bli glad av og Holly er en hund å bli skikkelig glad i!
ReplyDeleteDet selvsagte H for deg:)
Att få lära känna en hund, katt eller något annat djur är en otrolig förmån. Dom har alla sin egen personlighet och det är underbart!
ReplyDeleteSanne: jep, sådan er hun, nemlig:-)
ReplyDeleteTro, Håb og Kærlighed: jeg tror hun passer godt ind.... Selvom jeg indimellem er lidt nervøs ved det der med at hunde ligner deres mennesker!
Madame, ja, hun er dejlig!
Mor; jo, Duncans opmærksomhed er åbenbart noget helt særligt!
Helle K og Sommertid: Tak!
Qehenne, tak for det! Vi har indtil nu haft en rigtig god weekend:-)
Henny: Det er præcis den slags den engelske kongefamilie har. Holly har også en stamtavle så lang som hende selv!
Mia; jeg tror det er rigtigt det med at komme ud i al slags vejr. Selvom jeg er forskånet for det fordi arbejdsdelingen med hunden er som den er herhjemme.
Living next to me, Petunia, Mona: Tak!
For en nydelig historie om hunden deres Holly. Jeg er ikke noe hundemenneske, men har mer og mer skjønt hvor hyggelig det kan være å ha en hund. Og din historie er en flott fortelling om en egen liten skapning som skaper smil og glede. Ønsker deg en riktig god uke. Med hilsen Turid
ReplyDeleteHerlig lekent og skjønt abc-h
ReplyDelete---
PS. Beklager jeg er veldig sent ute med kommentaren. H1N1 har jammen tatt på.
Dog - jeg fikk til et kort Hamsun innlegg på hovedbloggen i dag.
Er du kjent med den?
http://toraa.blogspot.com/2009/11/wordless-wednesday-2009-11-18.html