Du ønskes en glædelig Alle Helgen eller Halloween!
31/10/2009
Halloween
Egentlig er det jo i aften, der er Halloween (= all hallows eve = alle helgens aften), fordi det er Alle Helgen d. 1. november. Men i Vejle fejrede vi Halloween i går med mad med mærkelige navne: Næseblod, syltede månestråler, maddiker og troldetænder var bare nogle af delikatesserne. Der var pyntet SÅ flot op med sorte sække over bordene, orange servietter, flagermus og ander kryb, der var med til at sætte en "u"hyggelig stemning. For de modige børn var der Fangerne i kirken løb med sækkeløb, ulækre ting at stikke hænderne i og et mørkt tingfinderløb i kirken. Flere var mødt op i uhyggelige kostumer som Sascha. Vi fejrer Halloween fordi Alle Helgen er vigtig, men børn efterhånden bedre kan forholde sig til ordet "halloween" om højtiden. Vi fejrer Halloween fordi det er vigtigt at kigge på det uhyggelige som vores egen død, fordi det minder os om at livet er vigtigt. Vi fejrer Alle Helgen for at mindes vores egne døde, og for at takke fordi vi alle er sammen selvom vi ikke længere sidder ved siden af hinanden: I Guds hænder er vi ikke adskilt af døden. Og vi fejrer Alle Helgen fordi det er godt at blive mindet om at døden, krigen, fattigdommen, sulten og alt det andet grumme og uhyggelige ikke har det sidste ord. Heller ikke i vores liv!
Kan findes under
Året rundt,
Kirke
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
For en festelig halloween tilstelning.
ReplyDeleteUhhuuu
Lige over!
ReplyDeleteDet ser ud som om, I har moret jer dejligt:-)
ReplyDeleteMen jeg ved, at der alligevel er en klangbund af alvor.
Det var en rigtig festlig aften!! Vi gør det jo også fordi det er sjovt - også selvom der er en alvorlig bagtanke! Måske er det netop den blandning, der gør det så godt?
ReplyDelete