Jeg holder af
salmer og viser. En gang i mellem kommer Højskolesangbogen frem sammen med salmebogen (Jeg har ikke gået på efterskole forgæves) og så synger jeg især de viser og salmer, som passer til årstiden.
Det gør godt at synge. Og det gør godt at føle
sammenhængen i naturen og livet. Det får mig til at føle mig del af en større
tradition. I dag har jeg - for første gang i år - fået sunget "Septembers er så blå". Dét er en dejlig vise! Sidste vers er særligt smukt, synes jeg, fordi det minder om
glæden ved høst og frugt - også i det indre liv:
"At flyve som et forårsfrø for sommerblomst at blive er kun at visne for at dø, kan ingen frugt du give. Hvis modenhedens milde magt af livet selv du lærte, da slår bag falmet rosendragt dit røde hybenhjerte."
Alex Garff 1949
Ja, det er en utrolig smuk sang, jeg giver dig helt ret. Og når en tekst afspejler menneskelivet, giver det en ekstra dimension. Sjovt nok spillede min far netop den sang for os i går, da vi fejrede hans fødselsdag.
ReplyDeleteGod søndag til dig!
Det var da pudsigt, Madame. Men det hører jo til nu! Også god søndag til dig!
ReplyDelete