29/09/2009

Lille kat, lille kat ...

Psykopaten, terroristen, skøre kat, tiggerkonge, Pedersen .... kær kat har mange navne. Det har irriterende kat i øvrigt også. Og Pedersen hørte vist mest til i den sidste kategori - hvilket navnene også kunne tyde på :-) Han tiggede efter mad om morgenen, som om han var ved at dø, han tiggede ved bordet som om han var en hund, og han var ikke bange for at bruge kløerne for at få opmærksomhed. Han åbnede dørene og bankede kosten mod vinduet, hvis han ville ind om natten. Han var også adræt som en tiger og fuglene i nabolaget gav altid lyd, når han var i nærheden. Men han var også kælen og kunne ligge en hel nat på brystet af én og spinde.
Jeg skriver var, for i eftermiddags kom en sms hjemme fra der startede "Så skete det, der ikke må ske...." Pedersen kom ikke hjem i morges. Han nåede aldrig over vejen, men blev standset af en bil. Nu ligger han begravet bagerst i mine forældres have.
Jeg har mistet dyr før. Men altid hos dyrlægen. Det er mærkeligt at tænke på at det lille liv skulle ende under en bil.
Mine forældre bor lige i udkanten af skoven og markerne. Den ene kat går altid til venstre ud over markerne. Pedersen gik altid til højre over vejen ind i skoven. For sidste gang i nat.

4 comments:

  1. Åh, det gør mig meget ondt at høre! Jeg holder meget af katte og har selv to og ved, hvor stor en personlighed, de har. Man binder sig til de små lodne væsener.

    ReplyDelete
  2. Annes mor Jane30 September, 2009

    Tak Madame. Det er heller ikke særlig sjovt. Han var irriterende ind imellem men det var jo netop det der gjorde ham så særlig. Han kunne mange mærkelige ting. Men det var tungt at han skulle ende på den måde. Vi trøster os med at han ikke så ud til at have lidt.

    ReplyDelete
  3. Det har du ret i, Madame. De har virkelig persolighed, der vil noget. Og det er jo derfor de bliver kære... Det er godt at tænke på han ikke led, mor. Men hvor er det mærkeligt at han ikke længere går rundt og ejer hele verden!

    ReplyDelete
  4. Ja det er så sørgeligt, når katte bliver kørt ned. Det er også sket for os. Det er farligt for en mis at bo tæt på en vej - de tror virkelig de har 9 liv!

    ReplyDelete

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...