Små mennesker er altså dejlige. Ja, det er de store da også. Men børns umiddelbarhed er befriende og godtgørende, synes jeg. De overrasker og kan få én til at huske ting, man troede man havde glemt og viser én verden fra en anden vinkel.Vi har haft besøg af flere små mennesker for nyligt. Vi holder af at have dem omkring os. Billederne her viser en situation, som jeg har moret mig meget over og nu altså gerne vil dele med jer andre. 
Det ene billede er Dina og alle hendes fine barbirdukker. Prinser og prinsesser i flok her på rad og
Det ene billede er Dina og alle hendes fine barbirdukker. Prinser og prinsesser i flok her på rad og række. Og det andet er Sigurd. Sigurd, der beviste at en mand er en mand - uanset om han er 15 måneder gammel eller næsten 30 år.
Ham og Duncan - de forstår hinanden. Fluks da Duncan hentede lidt værktøj lyste Sigurds ansigt op i et stort smil og gik lige hen for at reparere cyklerne.
Dybt koncentreret fik han cykelpumpen til at fungere og drejede lidt med den fine skruetrækker, som siger en god lyd.
Jo, en mand kan noget med værktøj! Og jeg var helt solgt, for sjældent har jeg da set noget så sødt!
Jamen er det ikke sjovt - hvor har de det fra? Han er vel nok fin, den lille mand:-)
ReplyDeleteDa mine børn var små havde jeg en diskussion med min mor. Hun var frygtelig klog, hvilket mødre jo ér;-), og sagde at drenge var drenge og piger var piger og det kunne vi ikke lave om på. Jeg mente med mine nye pædagoguddannelse at det var noget sludder. Det var noget vi lærte dem. MEN jeg måtte lave om på den tro da vi fik én af hver slags og de viste sig at være præcis som deres mormor havde sagt. SELV om Anne fik biler og Lasse fik dukker. De var "forprogrammerede". Så ja, en mand er en mand uanset alder:-) Og han er da dejlig den lille Sigurd.
ReplyDelete