Inkarneret

"Hvorfor al denne interesse for kroppen? Jeg tror, det er fordi det er det eneste vi har med os fra vi bliver født til vores sidste åndedrag." Nogenlunde sådan lyder det citat, som står i forhallen til udstillingen "bodies" i København. Jeg var inde og se den nu i weekenden, og jeg er meget benovet. Selvom det var mig, der tog initiativ til turen, så var jeg alligevel noget spændt på at skulle ind og se rigtige, døde mennesker. Det gik nu okay. Det var dybt fascinerende at se, hvordan kroppen er sat sammen. Hvor mange tusinde kilometer blodårer vi har i kroppen, hvor stor hjernen er i forhold til kraniet, hvor stærke musklerne er, hvor kompliseret luftvejene fungerer. Og hvordan det hele arbejder sammen så vi kan trække vejret, bevæge os, sanse verden.
Det er jo rigtigt at kroppen er så fundamental at jeg ikke engang kan forestille mig selv uden den. Og det skal jeg jo heller ikke. Mens jeg gik rundt i udstillingen, så slog det mig - ud over hvor utrolig Gud er - hvor glad jeg er for at kroppen er en central del af min tro og min religion. Kroppen er på mange måder det, det handler om: om hvordan Gud først skabte mennesket med krop, så selv fik en krop, og hvordan vi med vores krop skal tage del i livet. Og sidst, men ikke mindst, hvordan Gud til sidst vil lave jorden og vores kroppe sådan at vi altid kan være til. Det bli'r da ikke meget større?!