Trolden og prinsessen

Carstens spørgsmål til mit sidste indlæg pustede til nogle tanker jeg i et stykke tid har gjort mi om min blog. Der er nemlig nogle emner, som jeg gerne ville tage fat i, men som jeg har været for blufærdig til at gøre noget ved. Og andre, som jeg synes er spændende, men som jeg ikke har vidst hvordan jeg skulle gribe fat i.
Men nu må det være på tide at gøre det. Da jeg startede min blog her havde jeg mange forestillinger om hvordan jeg ville bruge den. Men meget få overvejelser om hvordan jeg ville gøre det. Den eneste beslutning jeg havde var at jeg mindst én gang om uge ville skrive. Men sådan tingene har formet sig for mig gennem de sidste år, blev det ikke lige hverken som jeg havde bestemt eller forestillet mig.
Det overordnede emne, som jeg gerne vil til at skrive om og tænke højt om handler om at leve. Med alt hvad det indebærer. Det vil jeg gerne fordi mit liv de sidste år har budt på rigtig meget, som jeg ikke havde forestillet mig mit liv skulle indeholde. Det har jeg (heldigvis) ikke selv fået lov til at bestemme, og det har givet mange overvejelser, tanker og interesser, som jeg nok ellers ikke ville have fået. Det handler også om hvorfor så mange unge (kvinder i særdeleshed) har det så svært. Hvorfor bliver vi stressede? Hvad er grunden til vi siger ja til for meget? Hvor kommer angsten for at vælge fra? For ikke at være gode nok?
Og Fiona - jo, hun sidder her fordi hun i nogle år har mindet mig om hvordan det virkelig hænger sammen når man bliver kysset af den sande kærlighed. Men mere om det senere ...
Så tak for spørgsmålet, Carsten!