Jeg samler på citater. Nogle skriver jeg ned. Andre gemmer jeg bare i mig selv. Nogle får plads i mine udtryk. Andre bliver kun hævet frem hvis jeg sammen med andre kommer til at snakke om noget bestemt, eller hvis det passer i noget jeg ellers skal sige - som en prædiken, for eksempel. Min mand synes indimellem jeg er trælst, fordi jeg efter at have set en film én gang kan citerer hele dialoger.
Ikke alle citater er til at leve efter. Men nogle er gode for et grin, fordi de leger med sproget og sætter ting sammen, som jeg ikke selv ville have tænkt. Som for eksempel Hermiones udbrud over Ron da han prøver at gøre sig klog på pigers følelser: "Just because you have the emotional range of a teaspoon!" eller Meryl Streep i The Devil wears Prada: "Please move at a glacial speed - you know how it thrills me." Eller Jane Eyre i bogen, som konkluderer at hvis hun ikke er "fit for love - then I am not fit for marriage."
Andre citater hjælper undervejs, fordi de sætter ord på livet og på Gud. Fra Alice i Eventyrland har jeg det her ciatat: "There's no use trying", said Alice: "One can't believe impossible things." "I dare sayd you haven't had much practice," said the Queen ..."Why sometimes, I've believed as many as six impossible things before breakfast." Indimellem er det godt at øve sig på det umulige. Eller i at gøre ingenting: Fra Peter Plys på engelsk: "Christopher Robin said: "What do you like doing best in the world, Pooh? .. What I like doing best is Nothing." "How do you do Nothing?" asked Pooh ... "It means just going along, listening to all the things you can't hear, and not bothering."
Og endelig må man huske hvorfor man indimellem må være stille, som her i Narnia: "Hvem er Aslan?" spurgte Susan. "Aslan?" sagde hr. Bæver, "ved du ikke det? ... Aslan er en løve - den største af alle løver." ... "Kan man føle sig tryg ved ham?"... "Tryg?" sagde hr. Bæver. .."Hvem har sagt noget om, at man skal kunne føle sig tryg ved ham? Naturligvis kan man ikke det. Men han er god. Han er jo vores konge."
Dejligt med søde, sjove og kloge citater. Jeg er ikke selv så god til at huske dem.
ReplyDeleteMen jeg har et sjovt et fra de grønne slagtere. Det er præsten der siger: " Man kan ikke lave en snegl om til en væddeløbshest, men man kan prøve."
Meget sødt.. hehe
Kram og god weekend herfra
Tilslutter mig den forrige ærede taler.Det må være fedt at kunne. Jeg er bedre til at huske historier. Dem har jeg et ret godt lage af. Tak for de citatter du deler med os her på bloggen.
ReplyDeleteTak for citatet, Sara! Den er rigtig god :-)
ReplyDeleteDet korrekte citat fra De Grønne Slagtere, bare for en god ordens skyld:
ReplyDelete"Man kan ikke gøre en skildpadde til en væddeløbshest, men man kan gøre det til en meget hurtig skildpadde."