Nu med stola

Så er jeg "rigtig" præst. Søndag d. 1. juli blev jeg ordineret ved Metodistkirkens årskonference i Strandby af biskop Rüdiger Minor. Det var en meget stor oplevelse. Den historiske prøve - som jeg har skrevet om tidligere - foregik om lørdagen, og selvom spørgsmålene stadig var større havde jeg ro med det. Også de svære spørgsmål om helliggørelse. For jeg blev mindet om at hvis jeg tror det er sandt Gud kan gøre andre mennesker fyldte af kærlighed - så skal jeg ikke gøre mig selv hverken mindre eller større end andre ved at tro Han ikke kan gøre det for mig....Stolthed har mange former. Selve ordinationen foregik som en del af gudstjenesten - for det er jo det en ordination er. Et udtryk for vores tjeneste for Gud. At det lige skulle være i Strandby var vældig fint, for det er her jeg er døbt, konfirmeret, optaget i kirken, udsendt som lægprædikant og gift. Det er med andre ord i kirkens arbejde i Strandby at jeg er blevet kaldet til Guds fællesskab - på alle måder. Og derfor var det meget fint også at blive sendt til tjeneste lige præcis herfra. Det var biskoppen, distriktsforstander Finn Uth, og min vejleder Charlotte Thaarup som lagde hænderne på mig. Håndspålæggelsen er der hvor kirken giver tjenesten som præst videre, og den "kæde" går helt tilbage til apostlene, som kendte Jesus ansigt til ansigt selv. Det er meget ydmygt, synes jeg, på den måde at blive en del af kirkens tradition og historie.

Indtil nu har jeg haft ferie - derfor har jeg heller ikke haft mulighed for at skrive noget før. Men jeg tror det vil tage noget tid i arbejdet også inden det falder på plads at jeg er færdig og begynder. Men jeg glæder mig til at gå til gudstjeneste med min nye stola - eller mit halstørklæde som børnene af og til kalder det!