At world's end.
Den sidste film i triologien om pirater i den Østindiske ocean i de sidste tider inden det engelske kompani overtog magten på de syv verdens have. En film om kærlighed mellem en mand og hans skib, mellem kærester og mellem en søn og sin far. En film på bedste Disney vis med store scener, drama, action og eventyr. Eller var det en film om kampen mellem ensretning og frihed til at være?
Jack Sparrow, Will Turner og Elizabeth Swann kæmpede mod det engelske "Trading Company" for at få lov til at være pirater - uden ensretning i form af te i små fine porcelæns kopper, uden kontrol af havet symboliseret i Davy Jones' underlægning af engelsk skibsfart For Davy Jones er ikke blot en figur i filmen, men er et engelsk udtryk for Havet selv.
Måske er det derfor vi er kommet til at holde så meget af de ellers så usympatiske, beskidte og skruppelløse pirater? Fordi de repræsenterer kampen mod globaliseringen og ensretningen af os alle sammen? Fordi de kæmper for retten til at være dem selv, til at være anderledes og til ikke at skulle ligge under for "de stores" bestemmelser?
Sørger vi ligesom piraterne over at verden bliver mindre? Som Barbossa sagde til Jack Sparrow
ved synet af den døde Kracken: "Verden er blevet mindre." Hvortil Jack svarede: "Nej, der er bare blevet mindre i den."
Gør vi verden for lille? Eller trækker vi bare eventyret ud af den?
I øvrigt var scenen med Jack i Davy Jones' Locker et udemærket bud på Helvede: total isolation og meningsløshed. For det er vel det Helvede må være når Himmelen er det Store Fællesskab?
Og endelig har hele historien vel en ganske god kristen pointe: Det handler i bund og grund om hvor meget Captain Jack Sparrow er villig til at gå igennem for at sikre sig "The Pearl". Eller som Mattæus skriver det: "Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler; og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den."
Der er en lighed mellem piraterne og Egon, Benny og Keld!
ReplyDelete