Som sagt har jeg lige været i England. Marts måned 2007 er det 200 år siden England forbød slaveriet. Slaverne i det engelske imperium var med til at opbygge den engelske industrialisering. Den engelske velfærd idag er altså bygget på ryggen af slaver.
I anledningen af 200 året for afslutning er der blevet lavet en film om William Wilberforce, som var den MP (Member of parliament) der fik loven igennem og hele den lange, seje kamp som det var. Samtidig er der udgivet bøger omkring slaveriet dengang og idag. Altsammen med meget stort input fra den kristne kirke.
Jeg var inde og se filmen - den var meget rørende. Måske især fordi vi ved at der er mange mennesker, som ikke har det anerledes idag. Historien handlede som sagt om William Wilberforce. Men der er en grund til den hed "Amazing Grace". William voksede nemlig op som barn i den menighed, som John Newton var præst i. John Newton skrev "Amazing Grace", og hans historie er ikke uden betydning:
John Newton var ikke noget Guds allerbedste barn. Han voksede op i de hårde kvarterer i London i slutningen af 1700-tallet. Allerede som 11 årig blev han sendt ud at sejle. Da han var 19 år gammel blev han forfremmet til kadet – en stilling han straks udnyttede i et flugt forsøg. Desværre for John blev han fanget igen, fik pisk og blev sat i land i Afrika hvor han arbejdede som slave hos en britisk slavehandler.
Nu kan man måske have forventet at en sådan oplevelse havde lært John Newton et og andet om fromhed, taknemmelig og selvdisciplin – men nej. Han lærte i stedet at der var rigtig gode penge i at handle med andre mennesker. Så da han for anden gang får muligheden for at stikke af gør han det for selv at få en bid af kagen.
Og det gør han. John Newton blev styrmand på et slaveskib og levede levede højt og flot med gin, sex og tobak af at fange, fragte og sælge afrikanske slaver. Det gik rigtig godt for slavebranchen – der var gode penge at tjene, og samfundet var indstillet på at slaverne var nødvendige for at levestandarden og kronen blev opretholdt.
Men en stormfuld nat i marts 1748 står John Newton alene ved roret på hans skib. Det er en voldsom storm. Selv sømændene, som jo ellers har set lidt af hvert, skriger af angst for at gå under. Og dér midt på det stormfulde hav vender John Newton sig til Gud. Han er godt klar over at han ikke fortjener at blive hørt. Alligevel be’r han og lover bod og bedring. Stormen bliver stillet – Gud hørte John. Den oplevelse blev et vendepunkt for ham.
For hvis Gud kan tilgive ham, der har været sådan en skiderik, der har handlet med mennesker, som var skabt i Guds eget billede – så er Guds nåde og kærlighed virkeligt uendelig stor og forunderlig. Ikke bare er det en gratis gave, men John Newton forstår også at så stor en gave ikke bare kræver at blive modtaget, men også at blive behandlet med respekt. Modtagelsen af den kærlighed og nåde giver den, der tager imod et ansvar om at forvalte den.
John Newton går i land, han bliver præst. Og han skriver en salme, der sætte ord på hans oplevelse:
“Amazing Grace, how sweet the sound, that saved a wretch like me. I once was lost, but now I’m found. Was lost, but now I see.” "Forunderlig er nådens Gud, som fandt en blind som mig. Jeg var fortabt for glædens bud, men ser nu frelsens vej."
Det tog John 30 år at samle mod sammen til at fortælle hele hans historie. Han var aktiv i kampen mod slaveriet inden, men sorgen og skammen over det han havde gjort var så stor at han ikke turde se det i øjnene. Først som en gammel, blind mand skrev han sine erindringer ned.
Da England forbød slaveriet mener man der var omkring 4 millioner slaver i verden. Idag mener man der er ca. 12 millioner mennesker der lever som slaver i verden. Danmark forbød slaveriet i 1848, altså for 149 år siden.
Dengang var kirken betydningsfuld i opgøret med misbruget af mennesker. Det tror jeg også kirken er idag - hvis vi gør den det.
I anledningen af 200 året for afslutning er der blevet lavet en film om William Wilberforce, som var den MP (Member of parliament) der fik loven igennem og hele den lange, seje kamp som det var. Samtidig er der udgivet bøger omkring slaveriet dengang og idag. Altsammen med meget stort input fra den kristne kirke.
Jeg var inde og se filmen - den var meget rørende. Måske især fordi vi ved at der er mange mennesker, som ikke har det anerledes idag. Historien handlede som sagt om William Wilberforce. Men der er en grund til den hed "Amazing Grace". William voksede nemlig op som barn i den menighed, som John Newton var præst i. John Newton skrev "Amazing Grace", og hans historie er ikke uden betydning:John Newton var ikke noget Guds allerbedste barn. Han voksede op i de hårde kvarterer i London i slutningen af 1700-tallet. Allerede som 11 årig blev han sendt ud at sejle. Da han var 19 år gammel blev han forfremmet til kadet – en stilling han straks udnyttede i et flugt forsøg. Desværre for John blev han fanget igen, fik pisk og blev sat i land i Afrika hvor han arbejdede som slave hos en britisk slavehandler.
Nu kan man måske have forventet at en sådan oplevelse havde lært John Newton et og andet om fromhed, taknemmelig og selvdisciplin – men nej. Han lærte i stedet at der var rigtig gode penge i at handle med andre mennesker. Så da han for anden gang får muligheden for at stikke af gør han det for selv at få en bid af kagen.
Og det gør han. John Newton blev styrmand på et slaveskib og levede levede højt og flot med gin, sex og tobak af at fange, fragte og sælge afrikanske slaver. Det gik rigtig godt for slavebranchen – der var gode penge at tjene, og samfundet var indstillet på at slaverne var nødvendige for at levestandarden og kronen blev opretholdt.
Men en stormfuld nat i marts 1748 står John Newton alene ved roret på hans skib. Det er en voldsom storm. Selv sømændene, som jo ellers har set lidt af hvert, skriger af angst for at gå under. Og dér midt på det stormfulde hav vender John Newton sig til Gud. Han er godt klar over at han ikke fortjener at blive hørt. Alligevel be’r han og lover bod og bedring. Stormen bliver stillet – Gud hørte John. Den oplevelse blev et vendepunkt for ham.
For hvis Gud kan tilgive ham, der har været sådan en skiderik, der har handlet med mennesker, som var skabt i Guds eget billede – så er Guds nåde og kærlighed virkeligt uendelig stor og forunderlig. Ikke bare er det en gratis gave, men John Newton forstår også at så stor en gave ikke bare kræver at blive modtaget, men også at blive behandlet med respekt. Modtagelsen af den kærlighed og nåde giver den, der tager imod et ansvar om at forvalte den.
John Newton går i land, han bliver præst. Og han skriver en salme, der sætte ord på hans oplevelse:
“Amazing Grace, how sweet the sound, that saved a wretch like me. I once was lost, but now I’m found. Was lost, but now I see.” "Forunderlig er nådens Gud, som fandt en blind som mig. Jeg var fortabt for glædens bud, men ser nu frelsens vej."
Det tog John 30 år at samle mod sammen til at fortælle hele hans historie. Han var aktiv i kampen mod slaveriet inden, men sorgen og skammen over det han havde gjort var så stor at han ikke turde se det i øjnene. Først som en gammel, blind mand skrev han sine erindringer ned.
Da England forbød slaveriet mener man der var omkring 4 millioner slaver i verden. Idag mener man der er ca. 12 millioner mennesker der lever som slaver i verden. Danmark forbød slaveriet i 1848, altså for 149 år siden.
Dengang var kirken betydningsfuld i opgøret med misbruget af mennesker. Det tror jeg også kirken er idag - hvis vi gør den det.
No comments:
Post a Comment
Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!