01/10/2011

Græsenke for en uge

Duncan har været væk fra mandag til torsdag. Han har været på det årlige efterårsstævne med gode kolleger fra hele landet. SÅ, jeg har været græsenke. Lidt spændende at skulle være alene i 4 dage, når nu mit energi niveau stadig bærer præg af, hvad jeg har lært hedder "restdepressive symptomer". Det er gået over al forventning. Her har ikke været flere skrigeture end normalt. (Dog heller ikke færre?!)

Vi har spist is på en helt almindelig mandag. Og risengrød til aftensmad - to gange for Samuels vedkommende. Samuel har fået lov til at prøve bilen udenfor legetøjsbutikken tre gange på én eftermiddag. Det var for vildt. Han puttede selv pengene i, og var pave-stolt. Ligesom da han selv tog strømper på, bar kanel ind på bordet eller da han snakkede i telefon med Daddy.

Derimod var han knap så stolt, da han ikke måtte køre på scooter til børnehave, ligesom han fandt det dybt uretfærdigt ikke at måtte låse postkassen op. Alene. At han ikke kan nå den selv er en ligegyldig detalje. Faktisk var hans mor så streng, at han var nødt til at hoppe i raseri hele vejen ud til fortovet og smide sig der i galskab.

Her lærte jeg så "The Sisterhood of All Mothers" at kende på en ny måde: En mor og hendes datter kommer gående. Moren ser Samuel, ser på mig og siger så til sin datter i en vældig uskyldig og dog sarkastisk stemme: "Der kan du se, der er andre end dig, der har en uretfærdig mor." Hold op, hvor kunne jeg godt lide hende!

Jeg har set film, drukket the, nydt min have. Og er blevet stolt over selv at kunne styre en morgen, en aflevering med hele to drengebørn og næsten, næsten nå det hele til tiden.

De to badutspringere, som måtte vise mig deres kunster på vej til børnehaven.
Små drenge er ikke til at stå for, når de er sejere end sålelæder og selv ved det ;-)


Og sidst men ikke mindst har jeg glædet mig til at få min mand hjem igen. Han mangler, når han ikke er her. 

Alt i alt har det slet ikke været så tosset endda med lidt græsenke-tid. Så nu, hvor vi har fået dét på plads, kan vi godt lade det gå et stykke tid inden næste gang, ikk'?! 

4 comments:

  1. I har haft nogen gode dage :-)
    Og selv om vi kan selv, betyder det heldigvis ikke at vi skal !

    ReplyDelete
  2. Findes der andet end uretfærdige mødre?
    Klem

    ReplyDelete
  3. Ha, jeg fornemmer at Sigurd er igang med at vise at han kan stå på et ben? Og kun holder fast i gelænder med en hånd imens. Oh, yeah!

    ReplyDelete
  4. Losarinas mor: Vi havde nogle fine dage. Men nej, heldigvis skal vi ikke altid selv selvom det er en mulighed!

    Mette: Jeg tror det faktisk ikke.

    Junette: Jeps, han var ude i noget med at kunne et eller andet, som Samuel så også skulle ku' og de var mægtigt seje, mens jeg mest bare smilede på en uforstående men opmuntrende måde :-)

    ReplyDelete

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...